Tid til at prøve noget nyt? Måske er det lige dig, de søger til en fast aftenvagt som sygeplejerske i Slagelse kommune 29,75 timer ugentligt.

Har du interesse for, og lyst til, at prøve at arbejde i borgerens hjem? Er du bevidst om din selvstændighed i arbejdet, og kan du se dig selv arbejde i og med til tider kreative løsninger. Så kan dette være det rette match for dig!

De søger en sygeplejerske til pleje og behandling af borgere ude i eget hjem – i stabile/komplekse såvel som ustabile forløb. De sørger for god og sikker introduktion, således at erfaring fra primærområdet ikke nødvendigvis er en forudsætning.

Dine samarbejdspartnere bliver for det første interne samarbejdspartnere: primærsygeplejersker, akutteamet, hjemmeplejen, hjemmeterapeuter, diætister, projektsygeplejersker, udviklingssygeplejersker, kommunale læger i sygeplejen, myndighed og hjælpemiddelafdeling og så videre. Derudover vil du også arbejde med eksterne samarbejdspartnere: praktiserende læge, lægevagten, apotek samt ikke mindst fortsættelse af behandling iværksat på sygehusafdelinger, hvor behandlingsansvaret forbliver.

Du vil blive en del af et team bestående af seks sygeplejersker på arbejde fordelt i Slagelse, Korsør og Skælskør. Der er prioriteret et overlap på 15 min ved hvert vagtskifte, således at man kan sparre eller drøfte opgaver og lignende med dels dagvagter og nattevagter.

De arbejder i omsorgssystemet CURA.

De forventer, at du har

uddannelse som sygeplejerske
minimum to til tre års klinisk erfaring fra hospitalsafdelinger eller primær sektor
kørekort.

De tilbyder

et godt arbejdsmiljø, hvor vi udvikler os sammen og tager hensyn til hinanden og ikke mindst borgerne – hos os er kerneopgaven omdrejningspunkt
at der stilles hybridbiler med automatgear til rådighed
nye spændende arbejdstiltag – blandt andet inden for velfærdsteknologien
weekendvagt hver anden uge
en arbejdsplads med godt humør og højt til loftet.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 15. april 2021 kl. 15.00)

Foto: ABW