Stenbæk Blomster
v/ Margrethe Borch Nielsen
Slagelsevej 16, Flakkebjerg
4200 Slagelse
24 20 35 95

Åbningstider
Tirsdag-fredag: 10.00-17.00
Lørdag: 10.00-13.00
Søndag- mandag: Lukket

Friske blomster i Flakkebjerg
I smukke landlige omgivelser i Flakkebjerg, lidt syd for Slagelse, finder du Stenbæk Blomster, med den erfarne blomsterbinder Margrethe Borch Nielsen i spidsen.

Forretningen, der ligger på hendes hyggelige gård, er en verden af smuk brugskunst, grønne planter og farverige blomster. Man kører ind ad Egevej og kan parkere lige ved hendes dør. Og man bliver glad, når man besøger butikken, ikke kun pga. kreativiteten i indretningen og varerne, men den smilende service.

”Smukke store buketter, friske blomster og personlig service,” skriver en af kunderne på Stenbæk Blomsters Facebookside. Margrethe er simpelthen bare god til sit arbejde!

Buketter og brugskunst
Leder du efter et blomsterarrangement til din bolig eller din virksomhed, er du kommet til rette sted. Dine ideer er ikke for store eller små, og du får en god vejledning, uanset om det er til dig selv eller gaven til din veninde, din jubilæumsfejrende medarbejder eller din allerbedste kunde. Mulighederne er mange, og Margrethe står klar til at hjælpe dig med dine blomsterønsker.

Stenbæk Blomster sammensætter også meget gerne gavekurve med eller uden blomster. Forretningen har et lækkert udvalg af brugskunst, så savner du noget unikt til hjemmet – en funklende lanterne, et fint fad eller en fornem skulptur – så kig ind.

Du kan være heldig at møde Margrethe på lokale markeder, bl.a. Sørby Marked, hvor der er særtilbud på buketter.

En blomstrende jul
Stenbæk Blomster holder ekstraordinært åbent i julemåneden, hvor der til alle tider er et stort behov for adventskranse og juledekorationer til hjemmet og virksomheden. Vil du selv lave din juledekoration, må du ikke snyde dig selv for et af Margrethes blomsterbinderkurser, hvor du kan lære at binde kranse til døren eller adventslysene. Vil du lave din egen juledekoration derhjemme, kan du også hente en masse materialer, inspiration og ideer i Flakkebjerg.

sølvpartner