Realdania støtter bæredygtigt daginstitutions-byggeri i Slagelse
Når første spadestik til den nye daginstitution Skovsøbakken i Slagelse bliver taget til næste år, så bliver det ikke bare første spadestik til en ny daginstitution. Det bliver også første gang, at Slagelse Kommune sætter gang i et stort velfærdsbyggeri, hvor målsætningen er, at byggeriet også skal være bæredygtigt. Det er baggrunden for, at Realdania har valgt at støtte byggeriet med 1,4 mio. kr.