Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2016-01-06 til 2016-01-13.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER
Tirsdag klokken 19 blev politiet kaldt til træningslokalet i HG Vægtløftning på Herlufsholm. Alle i Næstved, hvor to personer var kommet op at toppes og havde givet hinanden nogle knytnæveslag. Da betjentene ankom, var der faldet ro på stedet, men på baggrund af forklaringer, de implicerede kom med, blev de to kamphaner sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Der er tale om en 22-årig mand fra Næstved og en 34-årig mand fra Rude, og de blev begge bortvist fra klubben.

Politiet fik tirsdag klokken 13.59 en anmeldelse fra en anden trafikant, at en mandskabsvogn kørte noget slingrende i Slagelse. Bilen blev standset på Skovvejen i Slagelse, og føreren – en 42-årig mand fra Slagelse – viste sig at være påvirket af spiritus. Alkometertesten viste et resultat, der var noget over det tilladte, og den 42-årige virkede også påvirket af stoffer. Den 42-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand, og på grund af promillens størrelse blev hans kørekort inddraget på stedet.

Mandag klokken 13.31 på Sorøvej i Skælskør blev en 57-årig mand fra Svebølle standset af politiet, da han kom kørende i bil. Han blev alkometertestet til over det tilladte, og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden blev desuden skønnet påvirket af euforiserende stoffer, og erkendte også, at han for to dage siden havde røget cannabis. Manden blev derfor også sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

En 20-årig mand fra Slagelse blev lørdag klokken 1.12 standset af politiet på Ingemannsvej i Slagelse, hvor han kom kørende i en bil. En narkometertest gav udslag for kokain, og den 20-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Torsdag klokken 15.03 standsede politiet en 39-årig mand fra Korsør, der kom kørende på Agersøvej i Korsør. En alkometertest afslørede, at den 39-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tirsdag klokken 21.58 standsede politiet en 25-årig mand fra Slagelse på Korsørvej i Slagelse. Den 25-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

HÆNDELSER
KORSØR: Sigtet for spritkørsel med tre dage gammelt kørekort
En 18-årig kvinde fra Korsør kom søndag morgen kørende ad Kjærsvej i Korsør, da hun af ukendte årsager skred ud og ramte en parkeret bil ved Helenevej. Begge biler blev stærkt beskadiget, og en passager – en 16-årig pige fra Korsør – måtte skæres fri. En alkometertest viste, at den 18-årige havde en promille, der var lidt over det tilladte, og da hun viste sit kørekort, var det kun tre dage gammelt. Den 18-årige blev sigtet for spirituskørsel, og hun blev sammen med passageren i bilen kørt til et rutinetjek på sygehuset i Slagelse, hvor der også blev taget en blodprøve.

SLAGELSE: Vred 20-årig lavede ballade
Lørdag aften klokken 20.02 fik politiet en anmeldelse om noget uro i en lejlighed på Nyvej i Slagelse. Det viste sig at være en 20-årig mand, der var blevet temmelig vred under en fest på stedet. Festdeltagerne forsøgte at holde ham fast, men da politiet kort efter kom frem var han kommet ud på gaden, hvor han havde skadet to biler, der holdt parkeret. Betjentene fik anholdt den 20-årige, der var noget påvirket, og han fik derfor lov til at hvile ud i detentionen i Næstved til næste morgen. Han forlod politistationen klokken 7.32 søndag morgen med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Ville ikke oplyse navn
Søndag klokken 4.36 var en politipatrulje på Gl. Torv i Slagelse, og betjentene så, at der var noget tumult uden for Gammeltorv. De fik ro på stedet, men en 18-årig mand ville ikke oplyse sit navn og sin fødselsdato til politiet. Han blev derfor anholdt klokken 4.36 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Det viste sig, at der var tale om en 18-årig mand fra Slagelse, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hans identitet blev bekræftet. Den 18-Ârige blev løsladt igen klokken 5.25.

SLAGELSE: 25 besøgende skabte uro på Slagelse Sygehus
Omkring 25 mennesker skabte i går klokken ca. 19.30 uro på Slagelse Sygehus. Personerne var mødt op for at besøge en indlagt ældre mand. Men da personalet gjorde dem opmærksom på, sygehusets regler for besøg, og at der ikke måtte opholde sig så mange besøgende på en stue samtidig, blev flokken temmelig truende over for personalet. Politiet blev tilkaldt, og betjentene, som også blev mødt med trusler, måtte til sidst trække stavene for at få de besøgende ud af sygehuset. Flokken af besøgende forlod herefter sygehuset, men smadrede på deres vej væk ruden på en patruljevogn. To af den besøgende blev efterfølgende anholdt og sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Det drejer sig om to mænd fra byen på hhv. 27 og 43 år.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Højåsen Hus Fredag klokken 06.45 – 15.10 iPhone, iPad, samt en jagtriffel og et haglgevær fra våbenskab
Skælskør Lærkevej, Kobæk Hus Lørdag klokken 00.05 – 08.00 Mobiltelefon, tegnebøger, to bilnøgler samt to personbiler af mærkerne Toyota og Hyundai
Korsør Tegltoften Hus Torsdag klokken 13.15-21.50 Skabekalender (med gevinst på 50,- kroner!)
Slagelse Kildevænget Hus Torsdag klokken 16.55 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Møllevangen Hus Torsdagk lokken 12-19.08 Lysestage og ske i sølv, guldhalskæde, gruekedel i kobber og kontanter
Slagelse Æblegården Hus Torsdag klokken 18.55 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Maltvej Hus Mandag midnat – tirsdag klokken 15.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Oklahomavej Hus Tirsdag klokken 19.05 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Albert Ibsejsvej Klokken 9.29-0.59 15 biler standset og kontrolleret – en blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden
Slagelse Fruegade Mandag klokken 13.05 – 13.55 Tre blev sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon
Slagelse Ukendt Mandag klokken 9 – 13.55 21 køretøjer blev kontrolleret hvoraf syv brugte håndholdt mobiltelefon under kørslen, to kørte uden sikkerhedssele, en fik klip i kørekortet for at køre for stærk på landevejen og en overholdte ikke indkørselsforbud

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Bildsøvej Mandag klokken 12.48 – 15.18 ATK 153 6 50 km/t 75 km/t 1 klip
Slagelse Slagelse bymidte Lørdag klokken 00.30 – 02.00 Spirituskontrol Ti køretøjer standset – ingen sigtede.
Slagelse Skælskør Landevej Lørdag klokken 07.50 – 12.53 ATK 32 50 km/t 73 km/t Fem klip
Slagelse Ingemannsvej Klokken 16.30-21.39 ATK 220 13 50 km/t 66 km/t