Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2016-03-11 til 2016-03-16.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

SPRITBILISTER
Fredag klokken 21.58 standsede politiet en varebil med en 39-årig mand fra Slagelse ved rattet. Det skete på Korsørvej i Slagelse, og en alkometertest afslørede, at den 39-årige havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 39-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 27-årig mand fra Slagelse blev fredag klokken 17.52 standset af politiet på Valbyvej i Slagelse. En alkometertest afslørede, at den 27-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Søndag klokken 3.28 standsede politiet en 24-årig kvinde fra Slagelse på Sdr. Ringgade i Slagelse. Den 24-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og hun virkede påvirket af stoffer. Desuden viste det sig, at hun ikke havde noget kørekort. Ved en kontrol af bilen fandt betjentene 1,3 gram hash i midterkonsollen, og den 24-årige kvinde blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I går klokken 17.33 kørte en 46-årig mand op bag i en anden bil, der holdt og ventede på, at den forankørende skulle svinge ud på Kalundborgvej i krydset ved Slagstrupvej i Slagelse. Umiddelbart standsede den 46-årig op efter sammenstødet, men da han blev opmærksom på, at politiet var tilkaldt, kørte han fra stedet. Han blev dog kort efter standset i Slagelse by, hvor han blev alkometertestet til temmelig meget over det tilladte. Manden, der er fra Slagelse, blev sigtet for spirituskørsel og for at køre i påvirket tilstand. Desuden blev hans bil beslaglagt og kørekortet inddraget.

HÆNDELSER

SKÆLSKØR: Stjal værktøj under påskud af at skulle pudse og slibe det
Politiet fik mandag formiddag en anmeldelse fra Gerlev Idrætshøjskole om, at en ukendt mand havde mødt en medarbejder i skolens værksted, hvor han forklarede, at han havde en aftale om at skulle slibe og pudse noget værktøj. Inden medarbejderen kunne nå at få aftalen bekræftet, snuppede den ukendte mand en håndfuld bor og en grensaks og forsvandt i en svensk indregistreret bil. Politiet fandt kort efter frem til den pågældende – en 23-årig mand, der boede på campingpladsen i Skælskør. Den 23-årige – der har norsk statsborgerskab – blev anholdt klokken 12.33 og sigtet for tyveri, og han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt efter afhøring klokken 15.42 og præsenteret for et bødeforelæg for tyveriet.

SLAGELSE: 15 biler tømt for airbags
Mandag morgen blev det opdaget, at tyve havde været på spil hos bilforhandleren P.M. Olsen på Ndr. Ringgade i Slagelse. På et tidspunkt fra søndag eftermiddag klokken 15 til mandag klokken 7.30 har ukendte gerningsmænd stjålet airbags fra i alt 15 biler, der stod udstillet ved forretningen. Tyvene har smadret ruder i bilerne for at komme til. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i gerningstidsrummet.

SLAGELSE: Flere sigtelser i nattelivet
Natten til lørdag bød på flere anholdelser i Slagelses natteliv. Først kom to lokale mænd på 20 og 23 år klokken 2.19 i tumult på Gl. Torv. De blev begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Næsten samtidig blev en 17-årig mand bortvist fra et diskotek lige i nærheden. Han opførte sig meget aggressivt på gaden, og da han ikke ville fortælle til politiet, hvem han var, blev han sigtet efter retsplejeloven. Klokken 2.45 tiltalte en 24-årig mand fra Slagelse en politibetjent i temmelig grimme vendinger og blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Mangler du en bagsmæk til din påhængsvogn?
Ukendte gerningsmænd brød mandag morgen klokken 5.45 ind i FOAs lokaler på Japanvej i Slagelse. Tyvene har knust en rude i en dør og har stjålet et hvidt pengeskab. Pengeskabet er tilsyneladende læsset på en påhængsvogn, som dog mistede bagsmækken ved operationen. Der er tale om en påhængsvogn af mærket Variant, og bagsmækken, der er af træ med aluminiumsramme, har en bredde på 120 cm. Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.Med venlig hilsen

SLAGELSE: Fuld mand kørte op bag i bil
I går klokken 17.33 kørte en 46-årig mand op bag i en anden bil, der holdt og ventede på, at den forankørende skulle svinge ud på Kalundborgvej i krydset ved Slagstrupvej i Slagelse. Umiddelbart standsede den 46-årig op efter sammenstødet, men da han blev opmærksom på, at politiet var tilkaldt, kørte han fra stedet. Han blev dog kort efter standset i Slagelse by, hvor han blev alkometertestet til temmelig meget over det tilladte. Manden, der er fra Slagelse, blev sigtet for spirituskørsel og for at køre i påvirket tilstand. Desuden blev hans bil beslaglagt og kørekortet inddraget.

SLAGELSE: To anholdt efter værtshusslagsmål
Politiet modtog torsdag klokken 22.48 en anmeldelse om, at tre personer var oppe at slås på Fisketorvet i Slagelse. De var blevet smidt ud fra Old Irish Pub, fordi de var fulde og larmende og fortsatte med at larme udendørs. En 20-årig mand fra Slagelse blev anholdt klokken 22.59, fordi han ikke ville rette sig efter politiet og forlade stedet. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendgørelsen, og det viste sig, at han havde en hobbykniv med i byen, så han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven. En anden 20-årig mand, også fra Slagelse, blev anholdt klokken 23.16 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og de blev begge taget med til afsvaling på politistationen i Næstved. Den tredje – en 20-årig mand fra Dalmose – blandede sig og blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Boeslunde Korsør Landevej Hus Tirsdag klokken 15-22.30 Sølvbestik og fire ringe
Slagelse Vestensøvej, Lundforlund Hus Tirsdag klokken 19.01 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Ingersvej Hus Fredag klokken 8 – mandag klokken 12.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Korsør Skovparken Lejlighed Torsdag klokken 13.30 – søndag klokken 11.20 Pc af ukendt mærke
Slagelse Holbækvej Hus Fredag klokken 18.25-19.46 Guldsmykker
Slagelse Skælskørvej Hus Fredag klokken 16-20 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Sorøvej Hus Fredag klokken 18-23 50″ tv af mærket Panasonic, tv af ukendt mærke, Bose musikanlæg, X-box med controllere, pc af mærket Acer, ekstern harddisk og kontanter
Slagelse Sørby Hovedgade, Sørbymagle Hus Torsdag klokken 18.30 – fredag klokken 4.30 NemID
Slagelse Valbygårdsvej Hus Torsdag klokken 17.15 – fredag klokken 7.30 Industristøvsuger, håndværktøj, 10 spande maling og to Ifö-toiletter
Slagelse Valbyvej Hus Fredag klokken 22 – lørdag klokken 19.45 Bærbar pc af ukendt mærke, Nokia Lumia mobil, og en grøn/sort/hvid triatloncykel af mærket Fuji D6
Slagelse Valmuevej Hus Fredag klokken 9-21 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Jonsvangen Hus Onsdag klokken 20 – torsdag klokken 20.45 Pc af ukendt mærke, iPhone og B&O Højttaler
Slagelse Kongstedparken Hus Fredag klokken 1.58 En lysegrøn Land Rover, årgang 2015 med registreringsnummer AY 70540
Slagelse Nøddebovej, Harrested Hus Torsdag klokken 17-22.45 iPad og smykker
Slagelse Skovmosevej Hus Torsdag klokken 8.20-18.50 Smykker og iPad
Slagelse Sørby Hovedgade, Sørbymagle Hus Torsdag klokken 18-19.27 iPad

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Fredag klokken 16.50-17.30 En blev sigtet for kørsel uden førerret og en for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Slagelse Munkebakken Klokken 7.35-8.10 Morgenkontrol ved Antvorskov Skole: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Nykøbingvej, Ørslev Klokken 13.40-17.20 ATK 308 20 50 km/t 74 km/t To klip
Slagelse Vestmotorvejen Klokken 14.49-18.55 ATK 5034 62 130 km/t 174 km/t Tre betingede frakendelser
Slagelse Byskovvej Klokken 7.50-12.35 ATK 357 36 50 km/t 123 km/t To klip og en ubetinget frakendelse