Så er der ikke længe til, at startskuddet for Slagelse Festuge lyder lørdag den 22. juni 2019. Som altid byder ugen på spændende begivenheder, koncerter og aktiviter for store og små.

Slagelse Festuge er en årligt tilbagevendende begivenhed, der har lokale frivillige foreninger som drivkraft. I selve Festugen holdes alt det praktiske også oppe ved hjælp af frivillig arbejdskraft og sponsorer.

Programmet for betalingskoncerterne på Nytorv har ligget fast i noget tid. Der er i år hele 7 koncerter: TV2, The Boss, René og Værsgo, Sømændene, Karl Herman’s Trio, Back to Back og Magtens Korridorer. Og disse 7 navne er Slagelse Festuges bud på nogle rigtig gode koncertaftener, og de er sikre på, at der er noget for enhver smag.

Blandt de faste indslag i Slagelse Festuge er blandt andet Dyrenes Dag, hvor man kan se mange forskellige dyr og racer i Anlægget, samt loppemarkeder for både børn og voksne.

Se hele programmet for festugen i Dit Slagelses kalender, eller på Slagelse Festuges hjemmeside.

Foto: Slagelse Festuge.