W580H335_UGAbLn8AAQEAABHsMzY-Vi-ewT50w2kAAG8AEvcAdrian Hughes er kendt for sine programmer på hhv. DR2 og DR K, hvor han længe har ageret vært på bl.a. Smagsdommerne, KulturRådet og naturligvis Kunstquizzen, hvilket dette foredrag hovedsagligt kommer til at dreje sig om.

Foredraget, der holdes torsdag d. 5. november kl. 19, er nemlig arrangeret af Skælskør Kunstforening under temaet “Hvad er kunst? – og hvad er det værd?”. Her vil den erfarne kunstkender tage tilhørerne på en oplevelse igennem nogle af mekanismer, som kunsten fastsættes af, ligesom han også vil give gode råd til, hvordan man selv kan begynde at samle på kunst.

Man må naturligvis forvente, at det hele leveres med den vanlige munterhed, vi kender fra Hughes’ kulturprogrammer.
Billetter skal bestilles via Skælskør Kunstforenings formand, Pernille Kirkeskov-Hansen på tlf. 40 33 45 50 eller på mail pernille@kirkeskovhansen.dk.