Igen i år holder ZBC Slagelse en række spændende camps for børn og unge i sommerferien. Her får de muligheden for at lære nyt, fordybe sig i deres interesser og få en masse sjove oplevelser sammen med andre børn og unge. I alt er der fire camps med hvert sit tema.

På Teknik og Industri Camp skal deltagerne lege med droner, robotter, teknologi og metal. Det sker i uge 31 og er for børn fra 4. til 7. klassetrin. 

På Byggeri Camp skal deltagerne bygge og male strandstole og bygge en grill. Byggeri Camp er for børn fra 4. til 7. klasse, og man kan deltage i campen i enten uge 31 eller uge 32.

På Farmer Camp skal deltagerne hjælpe med at passe dyr, være i marken og prøve store maskiner. Farmer Camp finder sted i uge 32. Campen er for børn fra 4. til 8. klassetrin.

På Food Camp er det madlavning, der er på programmet. Food Camp løber af stablen i uge 31 for de 8 til 12-årige og i uge 32 for de 13 til 16-årige.

Læs mere om alle camps her:https://www.zbc.dk/nyhedsoversigt/camps-paa-zbc

På Food Camp er det madlavning, der er på programmet Foto: ABW