Ildsjælen Brian Behrendt, tidligere kendt fra Cirkusland ved Slagelse, har skaffet midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til et fantastisk show med danske cirkusartister og dyr. Brian skriver:

Showet vil blive fyldt med nogle af Danmarks kendte cirkusartister. Sammen med sprechstallmeister Briano vil I bl.a. møde dansk cirkusverdens grand old mand, klovnen og multiartisten Benny Schumann. Han er opvokset i Cirkus Schumann og rejste som ung verden rundt med sit tallerkenjonglørnummer. I de sidste mange år har han rejst rundt i hele landet med sit multiartist show og blandt andet optrådt i Vestsjællands Centret.

I et cirkusshow skal der selvfølgelig også være dyr, og det kan I opleve med den charmerene Charmaine Berdino med sine dejlige heste og andre numre. For sit nummer har Charmaine modtaget talentprisen fra Den Danske Cirkuspris. Bugtaleren Preben Palsgård optræder med sjove numre, og Suzanne Berdino vil optræde med sine skønne ænder, søde hunde og sin Danmarks klogeste gris. Vi får os en gæstestjerne, der os elsker Cirkus Miss Ida fra Cirkus Kæphøj i Holbæk. Vi får os besøg af Showgirls fra Dansegulvet, der er en danseskole der ligger i hjertet af Slagelse, med mange forskellige stilarter på alle  niveauer. Hos Dansetgulvet kan du få gratis prøvetime, tag en snak med dem på pladsen. Vi får også besøg af en af Danmarks bedste  Musik  bygarder nemlig vores lokale Slagelse Garden.

Vores Borgmester kommer og klipper den røde snor og åbner pladsen kl. 12, hvor vi håber at se rigtig mange.

SHOWET VIL VÆRE GRATIS FOR ALLE !

Jeg er stolt over, at jeg har fået mulighederne sammen med artistvenner at lave dette gratis cirkusshow på Frederikshøj i Slagelse. Jeg har igennem mange år været cirkustosset og havde min manegedebut sammen med Benny Schumann. Senere har jeg en del år været i Cirkusland som indianeren Talende Vandfald, piraten Kalle Kanonkugle, eventyrfiguren Mister Tik Tak samt Professor Briano og andre figurer. I dag arbejder jeg sammen med Suzanne Berdino med forskellige shows. Jeg glæder mig helt vildt til vi skal lave showet på Frederikshøj.

Slagelse garden kommer også forbi og giver et par numre. De vil stå for salg på pladsen efter en hård tid for dem efter Covid 19-nedlukningen, så kom og støt dem.

For mig skal der være at cirkus har en god sammensætning, hvor man træder ind i en anden verden væk fra stress og jag i et par timer. Der skal være magi, klovneri, artister og dyr. 

Jeg elsker alle cirkus og rejser også ud i verden for at opleve cirkus i andre lande og til festivaller eks. Monaco og Budapest.

I kan opleve dette show på Frederikshøj Amfiteater lørdag den 18. september kl. 13.  Der er åbent på pladsen fra kl. 12. I tilfælde af meget dårligt vejr flyttes arrangementet til  Nordhallen, Nørrevangstorvet 8, 4200 Slagelse – pladserne der vil være på gulvet så husk pude eller tæppe !

For at deltage skal I bestille på billetto.dk  (De tager et lille billetgebyr) husk at printe billetten ud og medbring den på dagen. Der er mange pladser, men det er først til mølle princippet.

Praktisk info: Det vil være en god ide at medbringe et tæppe  eller pude at sidde på, og ingen paraply da Frederikshøj er et amfi friluftteater. Pladserne foran scenen er forbeholdt kørestolsbrugere og børn, der sidder ned.  Der må ikke medbringes egne mad og drikkevarer, stole samt flasker.mv.

Vi ser gerne, at publikum støtter salgsstederne på pladsen. De byder på et udvalg til rimelige priser, Candyfloss, popcorn, slik og drikkevarer, der kan nydes både før og under forestillingen. Så støtter I os lokalt. Husk kontanter småpenge ! eller Mobilepay, da salgsstederne ikke tager kort.

Rygning og hunde på pladsen ikke tilladt.

Der skal også lyde en stor tak til vores sponsorer: Kjerulff  A/S Kia biler i Slagelse. Lejnemt. Dominos Pizza i Slagelse. Dansegulvet. Harboe Bryggeri. Deko Dekoration.

Tak til Slots- og Kulturstyrelsen for støtten, og til Christopher Trung med hjælpen til plakat i bypylonerne, markedsføring., og Mogens Simonsen for design af Cirkusplakat.

Pressefoto