Den lokale slægtsforskerforening for Slagelse-Sorø afholder igen Slægts- og Historiemesse i Slagelse, søndag den 2. juni kl. 11.45 – 17.00 på Stenstuegade 3

Messen som i år afholdes for anden gang bliver igen en spændende kombination af slægtsforskning og historie, både lokalt og nationalt. Foreningen afholdt første gang denne messe i 2023, og allerede i år, er den mere end fordoblet i antallet af udstillere og formidlere, ligesom der denne gang også vil blive afholdt to foredrag i løbet af eftermiddagen

Oplevelserne står i kø, når arkiver, slægtsforskere, formidlere og foreninger fortæller gamle historier og leder gæsterne tilbage i deres slægt. Der vil på dagen, udover at være mulighed for at hilse på flere lokale og nationale foreninger, også være mulighed for at komme ind og få gratis hjælp til opslag omkring egen slægt

Er du nysgerrig på selv at gå i gang med slægtsforskning, men ikke helt ved hvor du skal starte, så kig ind og få hjælp denne dag og mød både din lokale forening, men også landsforeningen Danske Slægtsforskere

Der er gratis adgang til messen og der bliver udtrukket spændende præmier blandt alle besøgende

For at se en præsentation af alle udstillere samt dagens program, henvises til hjemmesiden https://slaegt.dk/slagelse-soroe/messe/