ZBC Slagelse tilbyder børn og unge fra 4. – 9. klasse, at de kan gå gratis til Maler i deres fritid.

De børn og unge, der elsker farver og tegninger, kan nu gå til fritidsinteressen Maler på ZBC Slagelse. Her kan de hver mandag eftermiddag fordybe sig i et kreativt univers, som er ledet af professionelle faglærere.

– At eksperimentere med farver, forskellige teknikker og materialer er både super sjovt og lærerigt. Og vi vil netop gerne give børnene og de unge et indblik i, hvad det vil sige at arbejde professionelt som maler, siger Michael Bang Dyrehave, der er uddannelseschef på ZBC.

Fritidsaktiviteten Maler foregår mandage fra klokken 15 – 17.15 fra uge 15 til 25 (begge uger inklusiv). Første dag er altså 8. april.

For mere information og tilmelding, se:
https://www.zbc.dk/om-zbc/samarbejde/gaa-til-haandvaerk/maler

Foto: ABW