Kom og vær med i den nye klub, Illustratorklubben, som starter på Slagelse Bibliotek, hvor man kan hygge med kreative sysler sammen med andre:

Kom og vær med i vores nye klub for de 8-12-årige, hvor vi med afsæt i en bog folder vores kreative evner ud. Er du kreativ eller kunne tænke dig at finde ud af, om det er noget for dig, så mød op på biblioteket til en hyggelig krea-stund.

Vi har nyt tema hver gang, og man melder sig til fra gang til gang. Klubben mødes hen over foråret på følgende datoer:

15. marts: Poetisk kunst: Skab dit eget digt af andres ord som collagekunst med en flot baggrund med akvarel eller pastelkridt.

26. april: Bibliotekernes verdensmålsuge – Klimakunst: Vi laver urtepotter og dyrker spirende frø til haven og designer vores egen lampe af tørrede blomster.

31. maj: Collagekunst: Vi læser uddrag fra en bog, hvorefter vi illustrerer en forside til bogen ud fra kasserede bøger.

Hvert møde er på Slagelse Bibliotek og finder sted i tidsrummet kl. 15.30-16.30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Du skal tilmelde dig hvert enkelt møde i klubben, så du kan være med en, to eller alle tre gange. Det er helt op til dig. Du tilmelder dig på www.slagelsebib.dk

Pressefoto