Ny forening: Rent havmiljø Nu
“Vi er en gruppe på Agersø, der gennem 16 år har kæmpet for at få miljømyndighederne til at stoppe import af spildevand fra Norge og andre lande. Der er gennem de sidste 20 år udledt millioner af tons forurenet spildevand bl.a. fra Norge til det danske havmiljø fra et rensningsanlæg på Stigsnæs ved Skælskør. Dette har bevirket, at fisk og flere andefugle er forsvundet. Vi må begrænse udledningen af forurenet spildevand, ellers bliver vores farvande så forgiftede, at det bliver farligt at bade i havet.”