Indenfor de seneste 4-5 år er der opstået en tendens til, at flere og flere mennesker ønsker at være økonomisk uafhængige. Ikke nødvendigvis således, at de kan bo i strandvejsvillaer, køre i sportsvogne og have eget privatfly, men i stedet på en måde, så de ikke behøver at arbejde nogensinde igen.

Ud af denne tendens er begrebet og fænomenet FIRE opstået. FIRE står for ”Financial Independence Retire Early”, hvilket frit oversat betyder økonomisk uafhængighed og tidlig pension. Men hvad er FIRE i grunden for en størrelse? Det ser vi nærmere på her.

Tjen, spar, invester
I al sin enkelthed går FIRE primært ud på tre ting; nemlig at tjene penge, spare penge og investere penge. Jo mere du tjener, jo tidligere kan du opnå økonomisk uafhængighed. Det samme gælder, jo mere du sparer. Og i takt med, at du sparer op, investerer du din overskydende kapital, så den også tjener penge til dig.

Indtjening og besparelse er de to primære håndtag, du kan skrue på i FIRE. Tager vi indtjeningen først, så har du på forskellig vis mulighed for at øge din indtjening. Det kan f.eks. være via en lønforhøjelse, en forfremmelse eller et jobskifte til en stilling med en højere løn. Det kan også være, at du kan finde tid til flere timer eller et ekstra job ved siden af dit nuværende. Mulighederne er mange.

Besparelser
Når du så har optimeret din indtjening, går det i FIRE efterfølgende ud på at bruge så lidt af den som muligt. Du bestemmer selvfølgelig selv, om du ønsker at leve på en sten eller ej, men jo flere penge, du sparer, jo flere kan du investere. Det er derfor en god idé at gå alle dine faste udgifter igennem for at se, om du har faste betalinger, du sagtens kan undvære. Derudover bør du også se på dine vaner som f.eks. cafebesøg, tøjkøb osv. Du vil blive overrasket over, hvor mange penge du kan spare ved at holde lidt igen!

Invester og vent
Når også besparelserne er på plads, kan du begynde at investere dine penge. Der er masser af investeringsmuligheder; lige fra aktier og ejendomme til forex og futures. Er du specifikt interesseret i at investere i futures, så lær mere om det hos Saxo Bank.

Investeringerne kommer til at fungere som en snebold, der vokser sig større og større i takt med, at de giver et afkast, og du spæder til hver måned. Og pludselig en dag vil du være økonomisk uafhængig – og dermed have opnået FIRE.

Når også besparelserne er på plads, kan du begynde at investere dine penge. Der er masser af investeringsmuligheder; lige fra aktier og ejendomme til forex og futures. Pressefoto. Foto: ABW