Sydvestsjællands Kloakservice A/S har travlt og søger derfor en medarbejder til deres mammutsuger med tiltrædelse snarest muligt:

Til den rette kan vi tilbyde en spændende arbejdsplads fyldt med udfordringer, varierende og spændende opgaver (også sjove), samt vigtigst af alt, en arbejdsplads med gode og dygtige arbejdskollegaer, der bekymrer sig om hinandens ve og vel.

Og da vi forsat ønsker at være blandt de bedste i branchen, vil erfaring, selvstændighed, engagement og det at kunne tænke ud af boksen være nogle af de ting vi vægter meget højt, samt selvfølgelig at være i besiddelse af stort kørekort.

Så kan du se dig selv som en del af et dygtig, stærkt og vellidt team… og måske inspirere os til at blive endnu stærkere, så er det lige netop dig vi står og mangler.

Sydvestsjællands Kloakservice A/S startede tilbage i 1974 og er i dag en mellemstor kloakservice og slamsuger virksomhed med ca. 20 medarbejdere.

Vi løser alt inden for slamsugning og rørspuling, industrispuling, tørstofsugning, tankrensning/inspektion, air-digging, slamafvanding, søoprensning m.m.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og med top moderne grej og biler, spændende og udfordrende arbejdsdage sammen med dygtige og professionelle kollegaer, god løn og ansættelsesforhold, herunder bl.a. 24 timers sundhedsforsikring.

Læs mere om firmaet her: https://svs-kloakservice.dk/

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars på tlf. 20219218, eller sende en ansøgning på lh@svs-kloakservice.dk

Foto: Sydvestsjællands Kloakservice