Business Slagelse inviterer til reception!

Helle S. Madsen, der i mere end 14 år har været eventkoordinator, fylder 60 år torsdag d. 9. marts – og det skal selvfølgelig fejres.

Det sker fredag, d. 17. marts 2023, kl. 15 – 17 i Innova Huset, Industrivej 1, 2. sal.

Der er ingen tilmelding – du møder bare op.

I forbindelse med Helles reception viser Business Slagelses samtidig sit nye domicil frem.

“At være koordinator for foreningen Business Slagelse kræver stort overblik og handlekraft, når vores mange forskellige events og aktiviteter for både byens borgere, besøgende og foreningens medlemmer skal planlægges og afvikles. I mere end 14 år har opgaverne ligget sikkert i hænderne på Helle, der arbejder flittigt for at gøre Slagelse et dejligt sted at bo, handle og opleve på alle tider af året. I år er det os en stor glæde at kunne indbyde til en ekstra begivenhed, når vi inviterer til reception for at fejre at Helle nu runder de 60 år. Vi håber, du vil være med til at fejre hende,” siger bestyrelsesformand Torben Kjerulff.

Læs mere her

Pressefoto