En 55-årig udenlandsk statsborger er onsdag eftermiddag ved Retten i Næstved fundet skyldig i grov vold og mishandling mod sin hustru og parrets fire børn, samt adskillige voldtægter og trusler begået mod hustruen, på parrets bopæle i bl.a. Slagelse og Korsør gennem to perioder fra slutningen af 2017 til starten af 2018, og igen fra omkring slutningen af 2019 til omkring sidste halvdel af juni 2020.

Manden er desuden udvist af Danmark med indrejseforbud fastsat for bestandigt.

Den dømte, der har nægtet sig skyldig, har siddet varetægtsfængslet siden den 9. oktober 2020, og han protesterede ikke mod fortsat fængsling efter dom.

Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt han ønsker at anke dommen til landsretten.

Kilde 

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk