Æblepodning med gamle æblesorter på Slagelse Museum lørdag den 23. marts kl. 10-13.

Igen i år holder KYSØKO Frugtplantage og Slagelse Museum et podekursus, hvor deltagere kan lære at pode æbletræer. Vi lærer om grundstammer og podekviste og bliver instrueret i snit og sammenbinding, så vækstfladerne på de nye podninger kan få fat.

Mange af vores gamle sorter er gået i glemmebogen, da de ikke egner sig til massefremstilling og distribution. Men æblernes smag og farve repræsenterer en diversitet, som er værd at værne om. For æbler er ikke bare æbler.

KYSØKO leverer materialer. Podekviste og kaffe og kage i pausen er inkluderet i billetten.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.

 

Lær at pode æbletræer på Slagelse Museum. Foto: Museum Vestsjælland