Når et ansættelsesforhold begynder, er det vigtigt at have ansættelsesvilkårene klart formuleret i tilfælde af, at der skulle opstå en uenighed. Dette gøres med en skriftlig ansættelseskontrakt, som også kaldes et ansættelsesbevis, ansættelsesaftale eller ansættelsesbrev. Med disse retningslinjer for samarbejdet kan man undgå fremtidige uenigheder.
Alle medarbejdere har som udgangspunkt krav på en ansættelseskontrakt. Der er dog undtagelser. Hvis medarbejderen er ansat i virksomheden i mindre end 1 måned, har medarbejderen ikke krav på en ansættelseskontrakt. Det samme gælder, hvis medarbejderen i gennemsnit arbejder mindre end 8 timer i ugen for virksomheden.
Indhold til ansættelseskontrakten
Der er flere vigtige vilkår, som skal udpensles i ansættelseskontrakten. Det kan f.eks. være løn, arbejdstid, opsigelsesvarsel, vilkår for barsel mv. Ifølge ansættelsesbevisloven er der ti ting i forhold til ansættelsesforholdet, som skal være defineret i den skriftlige ansættelsesaftale;
1. Navn og adresse
a. Arbejdsgiverens navn og adresse
b. Medarbejderens navn og adresse
2. Arbejdsstedets adresse (Hvis der ikke er defineret en fast arbejdsplads, skal den adresse, hvor arbejdet primært skal udføres skrives ind i kontrakten).
3. Stillingsbetegnelse og stillinsbeskrivelse
4. Starttidspunkt for ansættelsesforholdet
5. Sluttidspunkt for ansættelsesforholdet (relevant ved tidsbegrænsede ansættelser)
6. Rettigheder i forhold til ferie
7. Opsigelsesvarsel (både for virksomheden og medarbejderen)
8. Løn
9. Arbejdstid (kan defineres dagligt eller ugentligt)
10. Kollektiv overenskomst (hvis aktuelt)
Medarbejderen har krav på at få kontrakten en måned efter ansættelsesforholdets start.
Det er virksomhedens ansvar at overholde reglerne i ansættelsesbevisloven. Hvis disse regler ikke overholdes, kan virksomheden blive pålagt at betale en godtgørelse til medarbejderen på et sted mellem 1.000 kr. og 25.000 kr.
Indholdet i ansættelseskontrakten kan også afhænge af, om virksomheden har en overenskomst eller ej. En anden faktor, der har indflydelse på indholdet, er, hvorvidt medarbejderen er omfattet af funktionærloven.
Typer af ansættelseskontrakter
Typen af ansættelseskontrakt kan variere alt efter, hvilken stilling ansættelseskontrakten omhandler. Hvis virksomheden skal ansætte en elev eller lærling, vil ansættelseskontrakten se ud på én bestemt måde, mens den vil se anderledes ud, hvis der er tale om ansættelsen af en direktør.
Elevkontrakt
Når en virksomhed skal indlede et ansættelsesforhold med en elev, skal der udformes en speciel ansættelseskontrakt. Elevkontrakter indeholder ofte vilkår lignende dem i almindelige ansættelseskontrakter, men det specielle ved denne type kontrakt er, at uddannelsesaftalen ikke kan opsiges af aftalens parter. Grunden til, at dette vilkår kommer i kontrakten, er, at dette vil få negativ indflydelse på elevens uddannelse. Dog vil det altid være en mulighed at opsige samarbejdet, hvis medarbejderen, altså eleven, laver en grov overtrædelse af loven.
Direktørkontrakt
Når en given virksomhed ansætter en direktør, vil forholdene for ansættelsen være reguleret i ansættelseskontrakten. Direktøren er altså ikke omfattet af samme beskyttelse, der ellers normalt er gældende for medarbejdere i henhold til funktionærloven. Derfor skal direktøren ved ansættelsesforholdets start være særligt opmærksom på de vilkår, der bliver formuleret i kontakten, da dette kan få konsekvenser, f.eks. hvis virksomheden og direktøren bliver uenige.
Andre typer af kontrakter
Ovenfor er de mest gængse typer af kontrakter nævnt, men der findes adskillige kontrakttyper, som alle er tilpassede til den specifikke ansættelsestype. Det kan som arbejdsgiver være svært at vide, hvad man skal være særligt opmærksom på ved udarbejdelsen af en ansættelseskontrakt. Derfor anbefales det at få rådgivning af en ekspert inden for arbejdsret. Det kan blive dyrt at underskrive en ansættelseskontrakt med fejl og mangler.
Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.
