Det er nu godt 9 mdr. siden, at Slagelse Kommune havde debut på facebook. Nu rykker borgerrådgiveren også ind på siden, med indlæg der handler om de problemstillinger, som hun ofte konfronteres med. Det oplyser Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Lone Engly, borgerrådgiver
Lone Engly, borgerrådgiver

– Der er nogle spørgsmål og problemstillinger som jeg hyppigt møder. Derfor tænkte jeg, at i stedet for at vente på at borgerne støder ind i udfordringerne, så kan jeg give nogle gode råd på facebook, hvor alle får gavn af dem, siger borgerrådgiver Lone Engly.

Borgerrådgiveren hjælper hvert år ca. 350 borgere fra kommunen. De får hjælp til at navigere i dialogen med kommunen og hjælp til for at komme videre. Lone Engly kender den kommunale sagsbehandling og hjælper ofte med at forklare, hvorfor kommunen træffer de afgørelser den gør.

– Jeg har været borgerrådgiver i nogle år efterhånden, og der tegner sig et mønster over de situationer hvor borgerne har svært ved at forstå kommunen. Derfor håber jeg meget på, at borgerne vil se de gode råd på facebook som en hjælp, siger Lone Engly.

SK-facebookEksempler på, hvilke emner, som borgerrådgiveren vil komme omkring på facebook er f.eks.:

• Retten til en bisidder
• Kommunens vejledningspligt
• Partshøringer
• Frister for at klage
• Kommunens pligt til at svare