Lea Frisdahl – skønhedssalon
Bestil tid på 22 75 64 89

Følg Lea Frisdahl på Facebook 

Wow en forandring
Lea Frisdahl er en hyggelig hjemmeklinik i centrum af Slagelse, som tilbyder behandling af vipper og bryn. Klinikken tilbyder både Single lash, Flat lash og Lash lift med og uden farve. Indenfor brynbehandlinger tilbyder klinikken i Slagelse både browlift, voksning af bryn og farvning af bryn.

Markante bryn og lange vipper med det rigtige buk gør en stor forskel for dine øjne.

Før og efter

“Med et hybridsæt lavet i en D curl, bliver øjnene sat meget mere i fokus, og vipperne ses tydeligere i forhold til en C curl. Et cateye design sætter fokus på yderkrogene af øjnene, hvilket yderligere forlænger øjnene og gør dem ekstra flotte,” forklarer Les Frisdahl.

Single lash er den klassiske metode, hvor man sætter vipperne på én ad gangen. Man limer én syntetisk vippe på en naturlig øjenvippe, hvorved de naturlige øjenvipper forlænges.

Flat lash er en form for single lash, der giver et mere dramatisk look. I stedet for at være runde har de form som en sløjfe. Flatlash påsættes med samme teknik som single lash, men flat lash er flade i det enkelte hårstrå og synes derfor mere fyldige.

Vippeløft
Lash lift er en kemisk behandling, der med nyere teknologi giver et holdbart vippebuk. Behandlingen går således også under navnet ”semi-permanent vippebuk”.

Lash lift-behandlingen sker altid med lukkede øjne. Klinikken påfører en kølende øjenmaske, der holder de nederste øjenvipper væk fra de øverste. Derefter bruges en vandbaseret, hudvenlig lim til at sætte en silikoneform fast på øjenlåget, som de naturlige øjenvipper nænsomt kan trækkes op over. Endelig påføres forskellige væsker, der får vipperne til at forblive i en smuk bue.

Behandlingen tager 30-60 minutter, og effekten varer ca. 6 uger. Vippernes buk aftager efterhånden som vipperne bliver længere, og nye hår vokser ud.

“I første døgn efter behandlingen må du ikke gå i bad eller bruge makeup, da der er risiko for at effekten forsvinder. Men derefter kan du gøre som du plejer. Jeg anbefaler dog at bruge en vippeserum for at forlænge vippernes levetid, så bukket holder endnu længere,” siger Lea Frisdahl.

Nye flotte negle
Lea Frisdahl er også uddannet negletekniker og har specialiseret sig i gelénegle, der giver et flot resultat, uanset om du ønsker lange eller korte negle.

Gelénegle laves med en blød gele, som skal i en UV/LED lampe for at hærde. Neglene er mere fleksible end akrylnegle og kan rettes til, inden neglene kommer i lampen. En gelénegl er ca. seks gange stærkere end en naturnegl, men fordi gelé er både fleksibelt og stærkt, vil din negl i de fleste tilfælde undgå at knække, selvom du skulle støde den.

sølvpartner