Panzermuseum East glæder sig til at se alle jer glade besøgende 9-10. september 2023 kl. 10-17 til en fantastisk og oplevelsesrig weekend.

Military days afholdes i de naturskønne rammer ved Panzermuseum East. Weekenden byder på et væld af historiske oplevelser for hele familien. Military Days er placeret blandt grantræerne i museets dejlige plantage hvor du bevæger dig ind i de historiske tidslommer med en masse militære reenactmentsgrupper fra flere forskellige lande som kommer med telte, hjulkøretøjer, kampvogne og masser af andet grej. Fælles for dem alle er, at de brænder for at formidle netop deres interesser og opfattelse af historien.

Både lørdag og søndag vil der være forskellige fremvisninger ligesom der vil være salgsboder med forskelligt militaria, bespisning, øltelt samt kaffe og kage m.m.

Lørdag kl. 12 og søndag kl. 12 vil der fremvisning af rullende køretøjer, både bæltekøretøjer, lastbiler, jeeps og motorcykler.

Lørdag kl. 14 og søndag kl. 14 vil der være stor og spændende ww2 kampdemo med masser af action, eksplosioner og skyderier

Der opkræves alm. entré jvf. hjemmesiden, og derefter er der så fri adgang til både museum og hele det store eventområde.

Læs mere her: https://panzermuseumeast.dk/military-days/

Foto: ABW