Den 12-14. marts kan du på Slagelse Teater opleve Lisbeth Dahls stjernespækkede opsætning af Den Grønne Elevator. Rækken af skuespillere tæller bl.a. Bodil Jørgensen, Tommy Kenter og Peter Gantzler. Så der er uden tvivl lagt op til en meget morsom aften i den vestsjællandske teaterkreds.DGE-630x410px-2015

Da Bodil Jørgensen blev spurgt i et interview til Tivolis Glassalen sagde hun dette:

”Det er så befriende morsomt et stykke, som jeg vitterligt nød at være en del af, da vi spillede i vinter i Glassalen (vinteren 2014, red.)”, og hun kan ikke beskrive hvor meget, hun glæder sig til at grine sammen med publikum.

Så vil du opleve den morsomme opsætning i Slagelse, skulle der være rig mulighed for det, da opsætningen kører den 12., 13. og 14. marts. Du kan læse meget mere om stykket på hjemmesiden, hvor også billetpriser og andet information fremgår.