Der er nok mange af os der kan huske tilbage til en barndom, hvor vi fulgtes med mor hen til det lokale renseri. Her var der en helt speciel duft af rensede jakkesæt og fine kjoler samt nyvasket og nystrøget tøj. Og så var der alle de spændende ting og sager, som damen havde i butikken.

Mange af de forretninger, der lå i alle byer og i mange bydele, findes slet ikke mere. Sådan har udviklingen bragt os fra et sted til et andet, men der er heldigvis stadigvæk forretninger, som dårligt kan erstattes af supermarkedernes mange fristelser.

Blandt de forretninger, som på den mest elegante måde har fulgt med tiden og har ”overlevet” udviklingens kringlede veje, er renseriet. Og med indgang fra butikkens egne parkeringspladser lige udenfor døren, kigger vi ind hos Rekord Rens & Vask på Sdr. Stationsvej 28. Forretningen ligger centralt i Slagelse lige ved stationen med både tog- og busforbindelser tæt på og stort set op ad det nye, flotte universitetsområde.

Rekord Rens & Vask er et topmoderne renseri, som på sin hjemmeside skriver ”Intet er for småt – intet er for stort”. Det kræver både stor erfaring og konstant udvikling, at have fingeren på pulsen og vise den helt rigtige forståelse for centrale begreber som kundeservice og kvalitet.

Renseriet i Slagelse er det eneste af sin slags i miles omkreds. Der kan være situationer, hvor det af forskellige årsager ikke er muligt at komme ind til Slagelse med dét, der skal renses og vaskes. Derfor tilbyder Rekord Rens & Vask både indlevering og afhentning i en række butikker i hele Slagelses opland. Ja, helt fra Dianalund i nord og til Korsør i syd ydes denne gode service.

Så indleverer du i en af de butikker, som Berit samarbejder med senest onsdag, kan du hente det nyvasket, renset og klar torsdag ugen efter – efter klokken 13. Det er da service!

Det sker af og til, at kunderne er lidt i tvivl om, hvordan de skal tage hånd om deres tøj og andet. Berit inviterer derfor alle, der har spørgsmål, til at kigge indenfor på Stationsvej i Slagelse og få en god snak. Efter mange år gør Berits erfaring, at der ikke er meget, hun ikke kan svare på og give et godt råd om.

Kontakt:

Rekord Rens & Vask Slagelse
v/ Berit Nyborg
Sdr. Stationsvej 28
4200 Slagelse
58 52 20 83
rekordrensslagelse@gmail.com