6. klasse på Landsgrav Friskole arbejder i deres online-billedkunsttimer med Varder og Land-art og du kan se de meget flotte resultater her. Billedkunstunderviser Anne Dorthe Veise har nemlig indsendt dem til Dit Slagelse.

Anne Dorthe skriver: Eleverne har fået et indblik i kunstretningen Land-art, hvordan det er opstået, store kendte kunstværker og hvordan de selv kan skabe deres.
Ud over selv at skabe kunstværker i naturen, så har de haft fokus på billedkomposition, og brugt tid på at tage det gode foto. Der er tydeligvis lagt en masse god energi i at løse opgaverne, og det afspejler sig i de flotte fotos de har taget.

Kunstværkerne kan findes rundt omkring i kommunen. På stranden, i vejkanten, på stier og i skoven. Billederne er taget af eleverne selv.

Ønsker du at vide mere om skolen, så læs mere her.