I år er det 100 år for genforeningen af Sønderjylland. Genforeningen er et forbillede for, hvordan man kan forvandle en grænseregion præget af krige og konflikter til en region med godt naboskab. Afgørende for, at grænsetegningen fra for 100 år siden stadig fungerer i dag, er nemlig, at grænsen ikke blev defineret af kanoner og våben, men af befolkningens frie valg.

Der var et par medlemmer af Ringen i Slagelse, der i februar viste interesse for genforeningen og derved blev årets miniweekendferie planlagt til Sønderborg.

Ringen drog i tre lejede minibusser mod det Sønderjyske iført mundbind og godt humør, afgang middag den 25. september og hjemme sidst på dagen den 27. september. Så der var tid for hygge og afslapning, samt en tur over grænsen fredag for at ”snolde” lidt og så ellers få en del af det historiske vingesus på Sønderborg Slot lørdag og Dybbøl Banke søndag.
Ringen indlogerede sig på Danhostel Sønderborg City, som levede op til at vi kunne hygge om aften og der var fuld forplejning på Danhostel, så det hele var som vi nyder det, når vi er på tur i fællesskabet, fortæller formanden Mogens Lindstrøm.

Lørdag var Ringen klar til en guidet tur på Sønderborg Slot, et par timer og med genforeningen i centrum. Vi fik historien om billeder med Kong Christian på den hvide hest og blomsterpigen, som han sendte et kort til hver fødselsdag og en gave til hendes konfirmation, en rørende fortælling. Der blev talt en del om Thomas Kluges maleri med motivet af en scene fra krigen 1864 på skanserne på Dybbøl Banke.

Lars Hald som har været med på weekendtur 11 gange var ret fascineret af dette billede, som han sagde ”jeg ser helt anderledes på disse billeder, efter jeg deltog i 4 kurser i Ringen om protreptik, ledet af Maibritt Isberg Andersen, hun fik mig lært at se mere end bare det umiddelbare”.

”Det at jeg er med på denne weekend, det giver mig en god ballast, som jeg bruger i min hverdag på mit arbejde på Gørlev Idrætsefterskole, det at have noget at fortælle om til kollegaerne, der er ud over det sædvanlige, det giver lidt ekstra power i hverdagen”.

Formanden siger: ”Det er jo dejligt at Lars bruger hans lærdom fra de 4 kurser, som vi startede op med lige efter at have haft Corona lukket, og kæder det sammen med Klugebilledet og også andet i det daglige”

Ringen gik på opdagelse i Sønderborg City om eftermiddagen og mødtes til aftensmaden på Danhostel og aftenen blev brugt til kage spisning og god samtale om dagens oplevelse.

Søndag var der igen tid for at få mere af den store og spændende del af genforeningen og om alle de krige der har været ved grænselandet. Der var en stor og flot omvisning på Historiecenter Dybbøl Banke midt i skanserækken på Dybbøl. En Danmarks Historie som fortæller, at den menige soldat parerede ”bare” ordre og var ikke uvenner med fjenden, de hjalp hinanden med at ”lappe” de sårede sammen, en barsk historie med medmenneskelighed.

Dagen sluttede ved Dybbøl Mølle som vi alle kender gennem John Mogensens sang og så kørte vi til Ringen igen, med en ekstra dimension på vores viden om Danmarkshistorien, fortæller Mogens Lindstrøm. Som samtidig lige nævner at vi alle jo er i gang med en ny Danmarkshistorie Covid-19 og alle deltagerne på turen havde mundbind på, når vi færdedes sammen og på omvisningerne. Jeg er ret stolt af at vi i Ringen i enighed har besluttet at tage disse forholdsregler mod Covid-19 og dermed skabe en tryghed for alle i fællesskabet, ved at tage de midler i brug som er en del af den nye Danmarkshistorie, slutter Mogens Lindstrøm.

Pressefoto
Pressefoto