Sørby Esport glæder sig til at se rigtig mange i deres center i Slagelse til denne festdag fredag den 15. september.

Program:

  • 12.45-13.15: Ankomst
  • 13.15-13.30: Åbningstale ved Michael Bach Rasmussen, Direktør, Spar Nord Slagelse og Mark Kristensen, formand, Sørby Esport
  • 13.30: Klipning af snor og officiel åbning af: ”Glade Gamere”
  • 13:30-16.00: Oplev Glade Gamere live, tal med deltagere, sponsorer, instruktører og netværke med hinanden.

Glade Gamere er et landsdækkende projekt, støttet med 1 mio. kr. af Spar Nord Fonden, om at skabe et fællesskab for unge som af den ene eller anden grund står uden for foreningsfællesskabet. Sørby Esport har gjort det til en hjertesag at hjælpe børn og unge, med fysiske og psykiske udfordringer og mennesker, der føler sig holdt udenfor i samfundet.

De vil skabe meningsfulde og givende oplevelser i online og fysiske fællesskaber sammen med borgere på kanten af samfundet. Her er de fælles faktorer kærligheden til gaming og esport og ønsket om at være en del af et fantastisk sammenhold. 

Praktisk:

  • Dato: fredag den. 15. sep. 2023
  • Tid: Kl. 12.45 – 16.00
  • Sted: Sørby Esport Center, Trafikcenter Alle 4, 4200 Slagelse (kom ind og hent p-tilladelse)
  • Let forplejning og snacks

Kom med og oplev hvad det hele går ud på – mød holdet bag og find ud af, hvordan digitale og fysiske fællesskaber, er en meningsgivende del af børn og unges liv. 

Foto: ABW