Ligger du inde med nytårsbriller, dykkermasker, svømmebriller eller andre tætsluttende øjenværn? Så tager vi meget gerne imod dem, da vi er ved at løbe tør for værnmidler. Det oplyser Slagelse Kommune i en pressemeddelse.

Der står: Vi er desværre med hastige skridt ved at løbe tør for værnmidler. Har du derfor nytårsbriller, dykkermasker, svømmebriller eller andre tætsluttende øjenværn, som du kan undvære og donere i den gode sags tjeneste, så tager vi imod dem med stor taknemmelighed!

Hvor kan du aflevere dem?
Du kan indlevere briller på Industrivej 9, 4200 Slagelse hvor der står en kasse, som du kan lægge dem i. Der er åbent for indlevering alle dage fra 8 – 15.

Hvem skal bruge brillerne?
Brillerne er til vores medarbejdere, der arbejder med blandt andet autister, psykisk syge, ældre, hjemløse og andre udsatte eller sårbare borgere. De kan desværre ikke altid sikre, at de ikke bliver udsat for smittekilder udelukkende ved selv at være påpasselige, og derfor har de brug for ekstra beskyttelse.

Rengøring af brillerne
Vi sørger for, at alle briller der indleveres bliver grundigt afvasket og sprittet af før de indgår i arbejdet.