I ældre middelalder var Antvorskov Kloster et fuldt funktionsdygtigt og moderne johanniterkloster og et af Danmarks største.

Få historien om johannitermunkeordenen og klosteret og hør om livet bag de middelalderlige mure med ruinen af Danmarks ældste toilet. Klosteret lukkede i 1580 og blev overtaget af kongen, der byggede sit nye slot på stedet. Her kunne han overnatte, når han var på farten mellem København og Jylland.

Ruinen rummer stadig rester af Danmarks bedst bevarede salshus og rester fra klosterkirken, som engang hørte til de største i landet.

Turen på klosterruinen er ikke egnet for gangbesværede.

Det sker den 25. september kl. 19.

Mødested: P-pladsen ved Antvorskov Kloster, Grønningen 25, 4100 Slagelse.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk

Antvorskov Klosterruin. Foto: Museum Vestsjælland