Der bliver godt fyldt på Friluftscenen fredag den 3. juni kl. 19.00, når Sørby Marked for alvor skydes i gang rent musikalsk. Det oplyser SIF-Venner i en pressemeddelelse.

Black_Dylan 4_by Tania GibsonDet bliver ”Black Dylan” med karismatiske Wafande i front, der får æren af at åbne Friluftscenen på markedet. Wafande er mest kendt for sin glade dansksprogede dancehall/reggae-musik, men de seneste måneder har fokus været på det nye engelsksprogede projekt, hvor han har slået sig sammen med produceren Nuplex.

– Jeg har ikke droppet reggaemusikken, men har altid set mig selv lidt som en crooner, fortæller Wafande, der med hans unikke og karakteristiske stemme finder sig helt naturligt tilpas i souluniverset.

På Sørby Marked får frontmanden selskab af et stort musikalsk hold med både blæsere og rytmegruppe.

– Det bliver med sikkerhed et af de største musikalske setups, vi har håndteret på Sørby Marked i min tid, afslører Martin W. Hansen, der er formand for underholdningsudvalget.

Ny plade på vej
Black Dylan brød gennem lydmuren med singlen ”Don’t Wanna Be Alone”, der fik ganske meget tid på landets radiostationer, og ambitionerne fejler ikke noget.

“Vores ambition er at gå worldwide med det her projekt, intet mindre”, siger Wafande.

Senest er det så de nye singler ”Hey Stranger” og ”She Said I Was A Failure”, der har fundet vej til playlisterne og lige rundt om hjørnet venter pladeudgivelse, som bliver fejret med koncert i DR Koncerthuset i begyndelsen af maj. En måned senere står Wafande og resten af Black Dylan på scenen fredag den 3. juni kl. 19.00 på Sørby Marked.

– Black Dylans første single ”Don’t Wanna Be Alone” og den nye ”Hey Stranger” svinger i den grad på to og fire, mens den ”She said I was a failure” er lidt mere mørk og dyster. Jeg er helt sikker på, at der venter Sørby Markeds publikum en fed musikalsk oplevelse, lover formanden for underholdningsudvalget.

MekPek&HabbasutterneMek Pek for de mindste
Mens Wafande med projektet Black Dylan bevæger sig ud på uudforsket territorie, så er børneunderholdningen i Danseteltet lørdag den 4. juni kl. 15.00 gennemtestet.

Her får Sørby Marked besøg af Mek Pek & Habasutterne, der i en lang årrække har underholdt børn og barnlige sjæle over hele landet.

– Der er virkelig tale om en populær herre, som kan sit kram. Vi er overbevist om, at markedets mindste gæster får sig en fest lørdag eftermiddag i Danseteltet, fortæller René Sørensen, der er formand for SIF-Venner, som står bag Sørby Marked.

Med cirka 100 koncerter om året, kan man godt undrer sig over, hvorfor en koncert med Mek Pek & Habasutterne aldrig bliver kedelig eller triviel opvisning. Svaret ligger i Mek Peks eminente sans for det enkelte publikum. Hver eneste job er for ham en ny og spændende udfordring, og det er hver gang lige vigtigt for ham, at publikum får en god oplevelse med hjem – således også fra Sørby Marked.

Sørby Marked afholdes i år fra fredag den 3. juni til og med søndag den 5. juni, men tyvstartes traditionen tro allerede torsdag den 2. juni med et stort reklamebanko i Sørbyhallen. Program og andre nyheder offentliggøres løbende på sorbymarked.dk og facebook.com/sorbymarked.