Slagelse har fået en ny supermodel. Pindsvinet Grace har nemlig vundet Maxi Zoo’s årlige fotokonkurrence og vil derfor komme til at forskønne én af siderne i den populære kalender for det kommende år. Flere hundrede bedårende kæledyr deltog i udvælgelsen, men det blev altså Grace fra Slagelse, som med sin uimodståelige charme smeltede alles hjerter.

Pindsvinet Grace har nemlig vundet Maxi Zoo’s årlige fotokonkurrence. Foto: Jacobine Moestrup

Mange håbefulde dyreejere har i løbet af efteråret indsendt billeder af deres bedårende kæledyr i håbet om at få dem med i Maxi Zoo’s limited edition årskalender. Maxi Zoo har nemlig været på udkig efter 36 uimodståelige kæledyr, som kunne forskønne dette års kalender. Juryen kunne simpelthen ikke stå for pindsvinet Grace fra Slagelse, som derfor vil pryde én af siderne i årskalenderen for 2020.

Den nye supermodel bliver forkælet med lidt ekstra af dens yndlingskød
Graces ejer, Jacobine Moestrup, er stolt over, at hendes kæledyr er Slagelses nye supermodel, selvom det selvfølgelig ikke kommer som en overraskelse for den glade pindsvinemor. Pindsvinet Grace bliver da også ekstra forkælet disse dage med kakerlakker, som er livretten, ligesom dagene efter den flotte offentliggørelse har budt på en masse jagt og leg med forskelligt kattelegetøj.

Du kan se Grace og de andre heldige vindere i Maxi Zoo’s kalender for 2020, der fås gratis i Maxi Zoo Slagelse fra december – hvor personalet selvfølgelig er ekstra stolte af byens nye supermodel.