Slagelse Kommune har ansat Morten Theiss Westermann som ny skoleleder på den nye specialskole Morten Theiss Westermann har et indgående kendskab til specialområdet, og har siden 2002 været en del af skoleområdet. Siden 2018 har Morten været leder af Slagelse Heldagsskole.

I spidsen for et samlet skole- og dagtilbudsområde
Mortens stærke faglige baggrund koblet med hans store ledererfaring udgør et solidt fundament for at videreudvikle specialtilbuddet på den nye specialskole i Slagelse Kommune. Skolen bliver til igennem en fusion af den nuværende Slagelse Heldagsskole og Klostermarken Skole og vil således være i sikre hænder hos en erfaren leder som Morten, der med stor energi, faglighed og engagement vil starte fusionsprocessen op fra 01. april 2024.

Jeg glæder mig til at være skoleleder på den nye specialskole. Det skal være en veldrevet skole med et ganske særligt arbejdsfællesskab. Slagelse Heldagsskole og Klostermarken Skole har i dag en skøn og mangfoldig elevgruppe, engagerede forældre og virkelig kompetente medarbejdere.

Det at skabe flow i hverdagen og se, hvordan vi som skole kan mestre at løfte og løse mange forskellige opgaver og udfordringer – ofte ret komplekse – er og bliver fedt at være en del af. Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde med at skabe kontinuitet, samspil og udvikling i et tæt og forpligtende samarbejde med resten af Slagelse Kommune, arbejdsfællesskabet, forældregruppen, herunder skolebestyrelsen, på den nye specialskole, siger Morten Theiss Westermann.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har valgt at ansætte Morten som ny skoleleder på den nye specialskole.
Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at rekruttere en skoleleder, der har den faglige og driftsmæssige erfaring til at gennemføre fusionsprocessen og videreudvikle et godt skoletilbud på den nye specialskole. Morten har således
alle de kompetencer, der skal til for at fortsætte vores arbejde med at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling på specialområdet. Jeg ser meget frem til samarbejdet, siger Chef for Skole- og Dagtilbud Torben Møller Nielsen.

Morten Theiss Westermann  – pressefoto