Hver dag går der sultne mennesker rundt i de danske byer. Ifølge Levevilkårsundersøgelsen 2023 har 139.000 danske husstande ikke råd til at spise kød, kylling, fisk eller en tilsvarende vegetarret hver anden dag.

Med maver der knurrer og kroppe, der er tomme for energi, tager mange til Kirkens Korshær sociale arbejdssteder for at få dækket basale behov. De nyeste tal viser, at Kirkens Korshær nationalt har uddelt over 32.399 måltider – alene i marts måned. Det svarer til, at Kirkens Korshær årligt uddeler 418.811 måltider til samfundets mest udsatte årligt.

Måltiderne kan være både morgenmad, frokost, aftensmad og natmad.

Lokalt er der i høj grad også brug for hjælp

I Slagelse driver Kirkens Korshær en varmestue. Her mærker de også behovet for maduddeling. Det siger varmestueleder Sille Gottlieb:

Vores brugere samles om måltidet. Det er mennesker, som er meget presset – både økonomisk og menneskeligt. Så det, at de kan få et meget billigt måltid mad her kan måske hjælpe dem i en svær hverdag.

I marts 2024 har alle sociale arbejdssteder i Kirkens Korshær talt, hvor mange måltider de uddeler. I Kirkens Korshærs varmestue i Slagelse har man uddelt 1694. Det spænder over morgenmad og frokost, samt ’madpakker’ med hjem.

Det er et tal, som ikke overrasker Sille Gottlieb:

Jeg er ikke overrasket, fordi jeg ved godt, at vi har mange brugere. Vi vil altid hjælpe vores brugere, om det er med mad eller pleje, så er vi her. Men det er sørgeligt, at vi lever i et samfund, hvor så mange mennesker skal på en varmestue for at få råd til mad. Kontakter

Foto: ABW