Mandag d. 16. oktober kl. 18.00 kan man opleve YouTuberen ComKean på Slagelse Teater med liveshowet SKÆRMTID. Showet præsenteres af Sjællands Teater.

Ved du, hvem ComKean er? Måske ikke, men det gør dine børn!

Med mere end 185.000 abonnenter og over 220 millioner visninger er YouTuberen ComKean en af de allerstørste i Danmark. Og han er tilbage på de store scener i 2023 med sit helt nye liveshow SKÆRMTID.

Skærmtid er et begreb, som de fleste børn i dag kender til. Mange af dem bruger deres skærmtid på netop at se ComKeans videoer på YouTube. Men hvad ville der ske, hvis alles skærmtid en dag forsvandt? Også de voksnes!

Det udforsker ComKean på scenen, hvor der spilles computer, musik og laves sjov. Hele salen må hjælpe med at redde Skærmtid – ellers er det måske slut med YouTube…

Showet varer ca. 80 minutter og er for fans af ComKeans videoer i ALLE aldre (anbefalet fra 7 år). Det gælder også forældrene!

Efter hvert show er der selfies til alle, som vil have en selfie med ComKean. Desuden sælges der særligt tour-merchandise på stedet.

Skærmtid er ComKeans andet soloshow, og hans første soloshow, ”Gamerlife”, solgte mere end 11.000 billetter i hele landet med mange udsolgte sale. Kom ind og se Skærmtid – det bliver en fest!

Læs mere og find billetter på www.sjællandsteater.dk

SKÆRMTID med ComKean

Mandag d. 16. oktober kl. 18.00 på Slagelse Teater

Herrestræde 9, 4200 Slagelse

Pris: 305 DKK

Alder: Anbefalet fra 7 år

Varighed: 80 min. – ingen pause

Medvirkende: Charly Baasch/ComKean

Se hele tourplanen på www.comkean.dk

Se ComKeans YouTube-kanal her – https://www.youtube.com/user/Comkean