Oplev de nye udstillinger: DOUBLE og ODALISKEN
Ferniseringerne i lørdags på Kongegaarden fik over hundrede besøgende, der både kom fra Korsør, Skælskør, Slagelse, resten af Sjælland, København og Aarhus. Der var en rigtig god stemning og de fleste blev i flere timer, hvor de både oplevede åbningstaler, Lina Hashims erotiske, intime performance og Jens Blendstrups indslag med oplæsning af udvalgte tekster af den berygtede og berømte forfatter Louis-Ferdinand Céline, der modvilligt måtte bo tre år i landflygtighed i Korsør efter krigen.