Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 11. marts 2019 til 19. marts 2019.

Bemærk at det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
Tirsdag klokken 14.47 standsede politiet en 73-årig kvinde, der kom kørende i sin bil på Mariendals Alle i Slagelse. Den 73-årige havde ikke noget kørekort, da det var inddraget for et par år siden, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da kvinden flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hendes bil beslaglagt på stedet.

Foto: Abw

SLAGELSE: To piger sigtet for butikstyveri. Politiet blev mandag klokken 16.51 kaldt til Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor en centervagt tilbageholdt to piger, der var under mistanke for at have stjålet tøj i en tøjforretning. Det var en 14-årig og en 15-årig pige, begge fra Slagelse, og det viste sig, at de hver havde stjålet et par bukser i forretningen. I en indkøbspose blev der også fundet en creme og nogle tandstikker, som var stjålet fra to andre forretninger. Pigernes forældre blev kontaktet, og den 15-årige blev sigtet for butikstyveri. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

DALMOSE: To sigtet efter forsøg på tyveri. Lørdag klokken 20.50 fik politiet en anmeldelse om, at en påhængsvogn var ved at blive bundet efter en bil med et tov ved en ejendom lidt uden for Dalmose. Politiet rykkede ud, og betjentene standsede en bil med en påhængsvogn, og på påhængsvognen stod der en minigraver en jordloppe og en oliehammer. Politiet sigtede en 47-årig mand for tyveri på stedet, mens en 39-årig mand blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for tyveri. Den 39-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 0.15.

SLAGELSE: Færdselskontrol på Kierulffsvej. Politiet var fredag fra klokken 17.15 til 18.30 på færdselskontrol på Kierulffsvej. Her blev det til otte sager i alt – En fik et klip i kørekortet for at køre for hurtigt, en anden kørte over for rødt og en tredje kørte uden sikkerhedssele. Herudover handlede tre af sagerne om mobiltelefoner og en enkelt sag om, at chaufføren ikke havde kørekortet i orden. Her blev bilens ejer desuden sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke lovligt må køre den.

SLAGELSE: 43-årig ville ikke forlade sygehuset. Søndag klokken 12.00 fik politiet en anmeldelse om, at der sad en mand i venteværelset ved skadesturen på sygehuset i Slagelse. Han var ikke behandlingskrævende, men han ville ikke forlade stedet. Det viste sig at være en 43-årig mand fra Slagelse, og heller ikke selv om politibetjentene anmodede han om at forlade sygehuset, ville han makke ret. Derfor blev den 43-årige anholdt klokken 12.44 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 13.23 efter afhøring.

SLAGELSE: Betalte ikke taxaregning – anholdt til fogedretten. Torsdag klokken 18.43 fik politiet en anmeldelse om, at en kunde var gået fra en taxatur i Slagelse uden at betale. Politiet rykkede ud til den pågældendes bopæl i udkanten af Slagelse. Det var en 32-årig mand, og der lugtede kraftigt af hash på hans adresse. Politibetjentene fandt et gram hash, og den 32-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 32-årige erkendte, at han ikke havde betalt for taxaen, og det viste sig efterfølgende, at han var eftersøgt til fogedretten. Derfor blev den 32-årige anholdt og bliver overført til retten fredag formiddag.

SLAGELSE: Kørte uden kørekort – fik bilen beslaglagt. Tirsdag klokken 14.47 standsede politiet en 73-årig kvinde, der kom kørende i sin bil på Mariendals Alle i Slagelse. Den 73-årige havde ikke noget kørekort, da det var inddraget for et par år siden, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da kvinden flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hendes bil beslaglagt på stedet.

SLAGELSE: Spritbilist standset på Vestmotorvejen. Politiet fik mandag klokken 14.49 flere anmeldelser om en bilist, der kørte temmelig usikkert på Storebæltsbroen, hvor han var tæt på at køre ind i en anden bil ved betalingsanlægget. Bilen kørte ind i autoværnet ved Vemmelev, og politiet fik kort efter standset bilen på Vestmotorvejen. Føreren var en 64-årgi mand fra Årup, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var et godt stykke over det tilladte. Den 64-årige blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SLAGELSE: 25-årig anholdt efter røveri. En 25-årig mand fra Slagelse fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved. Han er sigtet for søndag at have frarøvet en 81-årig mand et kontant beløb, den 81-årige netop havde hævet i en hæveautomat på Nytorv i Slagelse. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet mandag frem til den 25-årige, som mistænkes for røveriet. Han blev anholdt tirsdag morgen klokken 5.45, hvor han lå og sov i en opgang i Slagelse. Ved visitationen fandt politiet 9,78 gram hash på den 25-årige, som også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Sigtet for at have hash. Lørdag klokken 2.02 tjekkede en politipatrulje, der var på Fisketorvet i Slagelse, op på en 18-årig mand fra Vemmelev. Han sad tilsyneladende og var ved at gøre en joint klar, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det viste sig, at der var i alt fire gram hash, og det ulovlig stof blev konfiskeret.

SLAGELSE: Ville ikke oplyse navn til politiet. Politiet var lørdag klokken 3.42 på Gl. Torv i Slagelse, hvor et par betjente undersøgte en anmeldelse. En mand, som betjentene ville afhøre, afviste at oplyse sit navn og sin fødselsdato til politiet, og han blev derfor anholdt klokken 3.42 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hans identitet blev fastlagt: Det var en 45-årig mand fra byen, og han kan nu vente en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.En 33-årig mand fra Dianalund blev samtidig bortvist fra en beværtning på stedet, og han optrådte både højtråbende og konfronterende over for dørmændene. Derfor blev han anholdt klokken 3.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han afviste også at oplyse sit navn og fødselsdag til politiet. Han blev af den grund også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Den 33-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, og her blev hans identitet fastlagt. Han blev løsladt igen lørdag klokken 8.50.

SLAGELSE: Kørsel uden førerret. Politiet standsede lørdag klokken 17.52 en 24-årig mand fra Slagelse, der kørte bil ved Frederiksgade i Slagelse, selvom hans kørekort var blevet inddraget. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Samtidig blev bilens ejer – en 67-årig mand fra Slagelse – sigtet for at overlade sin bil til en person uden førerret.

SLAGELSE: Nægtede at betale taxaregning. En 48-årig, svært beruset mand fra Sorø blev anholdt lørdag klokken 20.05, efter at han først ikke ville betale for regningen i en taxa og senere både puffede og talte grimt til politiet. Han kaldte blandt andet en betjent for idiot og mente, at betjenten var syg i hovedet. Han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og måtte tilbringe et par timer på Slagelse politistation, før han blev løsladt igen klokken 22.13.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Østerbro Hus Fredag kl. 14:59 Vielsesring
Skælskør Solbakken Hus Tirsdag kl. 07:55 – torsdag kl. 16:10 Smykker og kontanter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Kierulffsvej Fredag kl. 17:15 – 18:30 1 sigtet for hastighedsoverskridelse med klip – 1 sigtet for manglende brig af sikkerhedssele – 3 sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon – 1 sigtet for kørsel uden førerret – 1 sigtet for at overdrage køretøjet til en uden førerret – 1 sigtet for at køre over for rødt lys
Korsør Torsdag kl. 14:30 – 17:28 8 køretøjer standet – 1 sigtet for hastighedsoverskridelse – 1 sigtet for kørsel på ulovlig 30-knallert – 1 sigtet for brug af håndhold mobiltelefon – 1 sigtet for manglende brug af sikkerhedssele
Korsør Tårnborgvej Tirsdag kl. 10:05 – 11:30 150 køretøjer observeret – 8 sigtelser
Skælskør Nytorv Tirsdag kl. 08:50 – 09:10 15 køretøjer observeret – 1 sigtet for brug af håndho
ldt mobi
ltelefon
Slagelse Korsørvej Tirsdag kl. 09:13 – 09:00 30 køretøjer observeret – 1 sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag kl. 09:40 – 09:52 35 køretøjer observeret – ingen sager
Slagelse Valbygårdsvej Tirsdag kl. 09:58 – 10:13 15 køretøjer observeret – 1 sigtet for forkert brug af sikkerhedssele
Slagelse Skælskør Landevej Lørdag klokken 11.30-11.46 Ingen sager
Slagelse Slagstrupvej Fredag klokken 16.00-17.20 En blev sigtet for narkokørsel, en for kørsel i frakendelsestiden, to for kørsel uden førerret, en for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og en for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Rude Næstved Landevej Fredag kl. 07:01 – 13:05 ATK 523 3 60 km/t 78 km/t
Rude Næstved Landevej Torsdag kl. 05:27 – 11:30 ATK 476 6 60 km/t 81 km/t
Rude Næstved Landevej Onsdag kl. 06:47 – 09:10 ATK 223 1 60 km/t 88 km/t 1 klip
Rude Næstved Landevej Onsdag kl. 11:01 – 13:01 ATK 153 4 60 km/t 85 km/t 1 klip
Rude Næstved Landevej Tirsdag kl. 13:40 – 19:25 ATK 481 7 60 km/t 86 km/t 1 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag klokken 5.41-11.41 ATK 5923 323 110 k
m/t
182 km/t Fire klip og en betinget frakendelse