Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet den 12. November 2018 til den 20. November 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Mandag klokken 17.50 standsede politiet en bil på Industrivej i Slagelse. Føreren var en 23-årig mand fra Slagelse, og en narkometertest gav udslag for cannabis. Den 23-årige blev herefter anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Da den 23-årige flere gange var blevet sigtet for at køre påvirket, blev hans bil beslaglagt på stedet. En passager i bilen – også en 23-årig mand fra Slagelse – havde 2,3 gram hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

En 49-årig mand fra Korsør blev fredag klokken 15.52 standset af politiet på Landevejen i Holme-Olstrup i en rutinekontrol. Det viste sig, at den 49-årige mand ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da det var tredje gang, den 49-årige blev sigtet for at køre uden førerret, blev hans bil beslaglagt på stedet.

HÆNDELSER

SLAGELSE: Politiet blev mandag klokken 16 kaldt til Kvickly i Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt tre unge fyre. De var på henholdsvis 16, 17 og 18 år, og der var stjålet Red Bull og Yankie Bar. Den 17-årige havde to poser med 0,54 gram hash og 2,3 gram tørrede hampplanter, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De blev herefter alle tre sigtet for butikstyveri, anholdt klokken 16 og afhørt på stedet. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Foto: Abw

SLAGELSE: Havde hash på toilettet. Lørdag klokken 1.54 var en politipatrulje i centrum af Slagelse, da fire unge mænd kom ud fra toilettet på Nytorv. Der lugtede tykt af hash på toilettet, og de fire mænd blev derfor visiteret. Den ene – en 18-årig mand fra Korsør – havde 0,29 gram hash på sig, mens de andre ikke havde ulovlige stoffer eller genstande med sig. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: 20-årig havde kokain. En 20-årig mand fra Jægerspris blev søndag klokken 1.14 sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Kort forinden havde en politipatrulje tjekket den 20-årige i Rosengade i Slagelse, og her fandt betjentene 1,4 gram kokain på ham.

SLAGELSE: 26-årig ville slås. En 26-årig mand fra Slagelse var natten til søndag i byen i Slagelse, og han havde været indblandet i noget tumult på et værtshus på Langeskov. Politiet fandt frem til ham kort efter i Skovsøgade, men den 26-årige var noget opfarende og aggressiv. Han skubbede til betjentene og truede med at ville smadre nogle perkere. For at få ro på stedet blev den 26-årige anholdt klokken 3.07. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev løsladt igen klokken 3.36.

KORSØR: Storebæltsbroen spærret efter færdselsuheld. Natten til onsdag skete der et færdselsuheld på Storebæltsbroen, og det bevirkede, at broen måtte spærres i en lille times tid, mens der blev ryddet op. En lastbil med en 51-årig mand fra Roskilde ved rattet kørte klokken 1.54 i retning mod Sjælland, da føreren af ukendte grunde overså en skiltevogn, der holdt parkeret på broen som advarsel om vejarbejde. Lastbilen ramte skiltevognen frontalt, og den 51-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse. Broen blev åbnet for trafik igen klokken 2.46.

SLAGELSE: Sigtet for at køre påvirket – bilen blev beslaglagt. Mandag klokken 17.50 standsede politiet en bil på Industrivej i Slagelse. Føreren var en 23-årig mand fra Slagelse, og en narkometertest gav udslag for cannabis. Den 23-årige blev herefter anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Da den 23-årige flere gange var blevet sigtet for at køre påvirket, blev hans bil beslaglagt på stedet. En passager i bilen – også en 23-årig mand fra Slagelse – havde 2,3 gram hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

KORSØR: Butikstyv stjal ansjoser. Politiet blev lørdag klokken 13.36 kaldt til Føtex i Havnegade i Korsør, hvor personalet tilbageholdt en butikstyv. Det var en 39-årig udenlandsk kvinde, der havde stoppet en pakke smør, fire plader chokolade og tre dåser ansjoser i sin taske og ikke havde betalt for varerne. Kvinden, der havde et midlertidigt arbejde i lokalområdet, blev sigtet for butikstyveri, og hun blev præsenteret for en bøde, som hun betalte med det samme.

SLAGELSE: Kokain på telefonen. To mænd stod lørdag klokken 3.10 i en baggård ved Fisketorvet i Slagelse, da et par betjente kom forbi. Der lå en telefon med noget hvidt pulver på, og da betjentene tjekkede de to mænd, fandt de en pose med 0,66 gram kokain på den ene. Det var en 38-årig mand fra byen, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Dieseltyv truede med kniv. Et vidne opdagede lørdag morgen klokken 3.38, at der holdt en uvedkommende bil ved en lastbil på en plads på Dalsvinget i Slagelse. Det viste sig at være en mørkklædt mand, der var i færd med at stjæle diesel fra lastbilen og pumpe det over i nogle store plastikdunke. Vidnet spærrede udkørslen med sin bil, men tyven truede ham med en kniv og tvang ham til at rykke bilen væk, så tyven kunne komme ud. Herefter forsvandt tyven ad Dalsvinget. Der er kun et sparsomt signalement af tyven: Det var en ung mand, der talte gebrokkent dansk. Han havde helt sort tøj på og var maskeret med en sort maske. Bilen, han kørte i, var en mindre Toyota, måske en Aygo.Da der blev truet med en kniv, efterforsker politiet sagen som et røveri og hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt tidligt lørdag morgen.

SLAGELSE: Kokain og knojern. Lørdag klokken 23.53 traf politiet to mænd i en baggård i Langes Gård i Slagelse. De stod med en telefon med et hvidt pulver på, og det var hverken børnepudder eller julesne. Den ene – en 20-årig mand fra byen – havde en pose med 0,83 gram kokain og et knojern, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

SLAGELSE: Stjal chokolade i Kvickly. Politiet blev søndag klokken 15.19 kaldt til Kvickly i Jernbanegade i Slagelse, hvor medarbejderne havde afsløret en butikstyv. Det var en 22-årig udenlandsk mand, der havde stjålet i alt 50 plader chokolade. Den 22-årige blev anholdt, sigtet for butikstyveri og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt med tolk, inden han blev løsladt igen klokken 17.15. Her betalte han en bøde på 2.500 kroner.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Omøvej Hus Torsdag kl. 12.00 – mandag kl. 17.35 Smykker og kontanter
Korsør Strandvej Hus Torsdag kl. 18.00 – lørdag kl. 21.30 Kamera og smykker
Slagelse Schackenborgvej Lejlighed Fredag kl. 23.00 – lørdag kl. 04.00 Intet stjålet
Korsør Korsvejen Hus Torsdag kl. 13.30 – 15.45 Macbook, taske, pung, kontanter, Huawei mobiltelefon, smykker og en flaske whisky.
Korsør Violvej Hus Torsdag kl. 07.30 – 16.23 Personlige papirer, tomme iphone æsker.
Slagelse Ingridsvej Garage Torsdag kl. 23.25 Racercykel
Korsør Kjærsvej Hus Fredag kl. 16.00 – Onsdag kl. 16.30< /td> Smykker
Skælskør Teglværksvej, Tystofte Landejendom Lørdag klokken 12 – torsdag klokken 13 Tre jagtvåben
Slagelse Havremarksvej, Slots Bjergby Hus Lørdag klokken 8.30-11.30 Et armbåndsur af mærket Serena
Slagelse Sønderupvej, Sønderrupsønder Hus Torsdag klokken 23 – fredag klokken 5.30 Kontanter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Slagelsevej Torsdag kl. 10.55 – 11.06 14 køretøjer standset. Intet at bemærke.
Slagelse Sorøvej Klokken 9.09-9.26 Ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Mandag kl. 05.37 – 11.30 ATK 6058 307 110 km/t 168 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 05.40 – 11.30 ATK 4343 239 110 km/t 170 km/t 6 klip og 2 betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen Lørdag kl. 14.42 – 19.15 ATK 3101 767 90 km/t 156 km/t 135 klip og 4 betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Søndag kl. 14.46 – 18.18 ATK 4171 276 110 km/t 163 km/t 5 klip
Korsør Vestmotorvejen Torsdag kl. 07.23 – 13.30 ATK 7130 527 110 km/t 164 k
m/t
5 klip
Rude Næstved Landevej Onsdag kl. 07.36 – 13.30 ATK 441 8 60 km/t 76 km/t
Korsør Vestmotorvejen Klokken 13.45-19.45 ATK 6708 244 110 km/t 162 km/t Fire klip
Slagelse Kalundborgvej Klokken 13.25-18.40 ATK 1047 86 50 km/t 83 km/t 12 klip og en betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 7.28-13.30 ATK 6990 573 110 km/t 182 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Søndag klokken 7.27-13.30 ATK 6780 528 110 km/t 187 km/t 16 klip og to betingede frakendelser