Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet Dec 13, 2017 til Dec 19, 2017.  

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
KORSØR: Tricktyveri med Odds
En kiosk på Tårnborgvej i Korsør var lørdag udsat for et tricktyveri med live Odds. En mand kom omkring klokken 16.50 ind i butikken og udfyldte live Odds for flere tusinde kroner og fik dem registreret i systemet. Herefter stak han af fra butikken, men det lykkedes ham at få indløst kuponerne i en dagligvareforretning, hvor han fik udbetalt gevinsten. Tricktyven beskrives som:Mand, ca. 20-25 år gammel, omkring 180-185 cm høj, mellemøstlig af udseende, almindelig af bygning. Han var brun i huden og havde sort, kort hår og trimmet fuldskæg. Han talte dansk med accent og havde mørkeblå Adidasbukser, sort cap og en sort, mørk dunjakke fra Peak Performance på.Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

SLAGELSE: Bil og kørekort inddraget efter færdselsuheld
Et vidne anmeldte tidligt lørdag morgen, at der holdt en bil med skader på fronten ved et helleanlæg på Næstvedvej i Slagelse, og føreren sad stadig i bilen. Det var en 22-årig mand fra Slagelse, som viste sig at være mere end almindeligt beruset. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt klokken 6.08 og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 22-åriges kørekort inddraget på stedet, ligesom hans bil blev beslaglagt.

SLAGELSE: Butikstyve med knive
Politiet blev søndag klokken 17.38 kaldt til Kvickly i Vestsjællandscentret i Slagelse, hvor en vagt tilbageholdt to butikstyve. Det viste sig at være en 14-årig dreng, som sammen med en 18-årig fyr – begge fra Slagelse – havde stjålet to pakker tyggegummi. Den 18-årige havde også to dolke, og han blev derfor sigtet for både butikstyveri og for overtrædelse af knivloven. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

SLAGELSE: To sigtet for tyveri
Søndag aften fik politiet en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd var kravlet ind af et vindue i et hus på Ribevej i Slagelse og havde stjålet kontanter, to mobiler og en bærbar computer. Nogle dages efterforskning førte onsdag aften frem til anholdelse af to mænd. Det er en 41-årig og en 21-årig mand, begge fra Slagelse, og de blev anholdt klokken 18.40 i Slagelse. De er sigtet for tyveriet og blev begge afhørt på politistationen i Slagelse, inden de blev løsladt igen onsdag aften.

SLAGELSE: Klippede valgplakater ned – sigtet for groft hærværk
Op til kommunalvalget fik politiet en anmeldelse om, at omkring 35 valgplakater for kandidater fra Socialdemokratiet var blevet pillet ned fra lygtepæle på bl.a. Jacob Dampes Vej i Slagelsevej. På baggrund af vidneforklaringer og videoovervågning har politiet nu fundet frem til to 21-årige mænd fra Slagelse, som tirsdag blev sigtet for groft hærværk.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Søndermarksvej Lejlighed Mandag klokken 9.45-14.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Dalmose Venslevvej Hus Lørdag kl. 16 – 19.15 To Ipad, Iphone 6, pengekasse med kontanter, en trailer, en havetraktor, værktøj, vikelsliber, hækklipper
Korsør Kjærsvej Hus Søndag kl. 18 – 20.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Byskov Alle Lejlighed Fredag kl. 8 – 15.30 Tre Huawei mobiltelefoner, Ipad, kontanter og US dollar, parfume, smykker
Slagelse Bøstrupvej Hus Lørdag kl. 17 – søndag kl. 11 Ikke opgjort endnu
Slagelse Nykøbing Landevej Hus Fredag kl. 7.45 – 15 Fem pas
Slagelse Orionve
j
Hus Torsdag kl. 20.30 – Lørdag kl. 11.15 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Storebæltsvej Klokken 10.48-11.48 Laser 4 50 km/t 80 km/t Fire klip
Slagelse Slagelse Landevej, Sørbymagle Klokken 7.45-13.35 ATK 1487 36 80 km/t 110 km/t Et klip
Slagelse Sorøvej Fredag kl. 13.51 – 19.42 ATK, Bestilt færdselskontrol 1437 82 60 km/t 127 km/t Seks klip, en betinget og en ubetinget frakendelse
Slagelse Slagelse Landevej, Sørbymagle Klokken 13.45-19.30 ATK 1837 42 80 km/t 129 km/t Fire klip
Slagelse Slagelsevej, Flakkebjerg Klokken 14.02-19.11 ATK – bestilt færdselskontrol 569 19 60 km/t 78 km/t