Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/09/28 til 2020/10/06.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

KORSØR: To klip og en betinget frakendelse
I går mellem klokken 18.11 og 18.47 havde politiet en hastighedskontrol med laser på Ørnumvej i Korsør. Her blev to målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev målt til hele 86 km/t, hvilket udløser en betinget frakendelse af kørekortet, eftersom man højst må køre 50 km/t på denne strækning.

SKÆLSKØR: Knallertkører var eftersøgt til afsoning
En patrulje standsede lørdag klokken 20.15 en 30-årig mand, der kom kørende på en knallert på Elmevej i Skælskør. Manden havde fået frakendt sit kørekort til at køre knallert, kørte uden styrthjelm og knallerten var desuden hverken lovlig eller indregistreret korrekt. Den 30-årige blev anholdt klokken 20.20, for da politiet fik undersøgt hans forhold nærmere, viste det sig desuden, at han var eftersøgt til afsoning.

SLAGELSE: Brand i to biler
Politiet fik lørdag klokken 23.12 en anmeldelse om, at der var brand i en bil, der holdt parkeret på Østerbro i Slagelse. Ilden bredte sig til en bil mere, der holdt parkeret ved siden af. Et vidne havde bemærket en mand, der løb fra stedet i retning mod Østerport – Han beskrives som: 180-185 centimeter høj og iført sorte bukser og hvide sko. Heldigvis kom ingen til skade ved branden, og ilden blev hurtigt slukket, men begge biler nåede at brænde ud. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget mistænkeligt i området lørdag aften. Ring 1-1-4. SC: 1900-71121-00143-20.

SLAGELSE: Skiltningen manglede
Politiet holder løbende øje med om reglerne omkring COVID-19 på fx restauranter, cafeer og andre udskænkningssteder, overholdes. Det gør de langt de fleste steder, men da en politipatrulje kom forbi fredag aften hos en restaurant i Slagelse, manglede der skilte med oplysning om, hvor mange personer, man måtte være på stedet. Derfor fik ejeren af stedet en sigtelse for dette.

KORSØR: Seks sigtelser på en enkelt køretur
Under en almindelig patruljering standsede politiet i går klokken 17.15 en 19-årig mand fra Korsør, da han kom kørende i bil ad Dahlsvej i Korsør. Det viste sig, at den 19-årige var påvirket af både hash og kokain. Desuden var nummerpladerne på bilen stjålne, han havde ikke nogen førerret, ej heller forsikring på bilen, kørte uden sele, og i bilen fandt betjentene en ulovlig kniv. Så den 19-årige blev sigtet for hele molevitten og kan nu forvente et retsligt efterspil.

KORSØR: Fire knallertsigtelser ved færdselskontrol
I onsdags mellem klokken 15 og 17 havde politiet en færdselskontrol på Motalavej i Korsør. Den resulterede i, at en blev sigtet for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt, en blev sigtet for at køre rundt med fejl og mangler på sin knallert, og to fik en sigtelse for ikke at have forsikring på deres knallerter.

SLAGELSE: Butikstyv
En medarbejder i Bilka på Idagårdsvej i Slagelse bemærkede torsdag klokken 19.53 en flok unge mænd, der forsøgte at tage et par bukser i butikken uden at betale. Politiet blev tilkaldt, og alle blev sigtet for butikstyveri. Det var fire mænd på 18, 20, 22 og 25 år, der var fra henholdsvis Kalundborg, Jerslev, Store-Fuglede og Jerslev.

KORSØR: Standset på ulovlige knallerter
Mellem klokken 15.00 og 17.00 var politiet i Korsør, hvor der blev gennemført en færdselskontrol. En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og en for fejl og mangler ved knallerten. De blev også begge sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, og nu venter der bøder for overtrædelserne.

KORSØR: Sigtet for ikke at bruge mundbind
En 54-årig mand fra Korsør blev onsdag aften sigtet for ikke at bruge mundbind i forbindelse med, at han hentede take away-mad fra et pizzeria i Korsør. Politiet var til stede efter en anmeldelse om, at kunder og personale ikke brugte mundbind på stedet, og ejeren af stedet blev også sigtet for overtrædelse af bestemmelserne om brug af mundbind. De står nu begge til en bøde for overtrædelserne.

SLAGELSE: Fornærmede politibetjent
Onsdag klokken 16.59 var politiet på Pantholm i Slagelse, hvor en mand blandede sig i politiets arbejde. Det var en 26-årig mand fra lokalområdet, som kaldte en af betjetene for
“en fucking taber”. Derfor blev den 26-årige sigtet for “fornærmelig tiltale”, der er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.

KORSØR: To hastighedskontroller
I går havde politiet to hastighedskontroller i Korsør by. Den ene var på Skovvej mellem klokken 14.57 til klokken 19. Her blev 849 køretøjer målt og 16 af dem kørte hurtigere end de 50 km/t, der er tilladt på stedet. Højeste hastighed blev målt til 70 km/t og vedkommende kan se frem i et klip i kørekortet. Den anden kontrol blev foretaget mellem klokken 13.46 og 15.00 på Revvej, og her blev 48 kontrolleret, men alle kørte pænt og overholdt fartgrænsen.

SLAGELSE: To sigtet efter manglende mundbind
Søndag aften blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, fordi en togfører i et tog, der ankom klokken 20.55, havde anmeldt, at to rejsende ikke ville bruge mundbind i toget. Det var to svenske statsborgere, og da de fortsat ikke ville rette sig efter togpersonalets anvisning om at bruge mundbind, blev de sat af toget, og de står nu begge til en bøde for overtrædelse. Bøden er i udgangspunktet på 2.500 kroner.

KORSØR: Brand i bil
Fredag klokken 23.11 fik politiet og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i en bil i Geddesøparken. Et vidne havde set bilen rulle afsted med ild, indtil den ramte et skur, som også brød i brand. Ingen kom til skade ved branden, men der er et signalement af den formodede gerningsmand: Mand, mellemøstlig af udseende, ca. 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført sort maskering over mund og næse samt en sort eller mørkeblå Peak Performance-dunjakke med hætten trukket op over hovedet og et par mørke bukser. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.SC: 1900-71121-00140-20

SLAGELSE: Sigtet for kvalificeret vold efter slagsmål
To mænd var fredag aften oppe at slås på gaden i Smedegade i Slagelse, og vidner tilkaldte derfor politiet. En 40-årig mand havde fået både slag og spark og blev kørt til sygehuset til behandling for sine knubs, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politibetjentene kort efter frem til mand, der opholdt sig i nærheden. Det var en 23-årig mand fra Slagelse, og han blev anholdt klokken 22.51 og sigtet for kvalificeret vold. Han virkede temmelig beruset og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen lørdag klokken 10.05.

SLAGELSE: Biltræf på Japanvej
Fredag klokken 23.00 fik politiet en anmeldelse om, at der var bilræs på Japanvej i Slagelse, men inden en politipatrulje nåede frem, var der faldet ro på stedet. Men kort efter midnat blev politiet tilkaldt igen, og denne gang var der omkring 10 biler på stedet. Der var hverken larm eller ræs, og politibetjentene fik en god snak med de tilstedeværende bilentusiaster om god færdselskultur.

KORSØR: Brand i bil
Fredag klokken 23.11 fik politiet og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i en bil i Geddesøparken. Et vidne havde set bilen rulle afsted med ild, indtil den ramte et skur, som også brød i brand. Ingen kom til skade ved branden, men der er et signalement af den formodede gerningsmand: Mand, mellemøstlig af udseende, ca. 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført sort maskering over mund og næse samt en sort eller mørkeblå Peak Performance-dunjakke med hætten trukket op over hovedet og et par mørke bukser. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Klokkestøbergade Lejlighed Lørdag klokken 19.45 – 23.30 3 stk. armbåndsur af mærket Jaguar og solbriller af mærket Rayban
Slagelse Agersøvej Lejlighed Søndag klokken 17.00 – 20.35 Diverse smykker og Georg Jensen bestik
Skælskør Vestergade Hus Torsdag klokken 15.30 – søndag klokken 10.30 Violin og violinkasse

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Korsør Rødeledsvej Søndag klokken 23.05 56-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Korsør Storebæltsbroerne Søndag klokken 23.02 59-årig mand fra Agersø Spirituskørsel
Slagelse Gimlinge Enghave Lørdag klokken 08.53 32-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Kassebjerggårdsvej Søndag klokken 14.28 63-årig mand fra Vemmelev Spirituskørsel
Korsør Onsdag klokken 15.00-17.00 En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og en for fejl og mangler ved knallerten. Begge blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden  
Slagelse Onsdag klokken 17.30-18.30 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to for at køre frem for fuldt stop  
Skælskør Orebyvej Fredag klokken 13.52 46-årig mand fra Høng Spirituskørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Ørnumvej Mandag klokken 18.11 – 1847 3 50 km/t 86 km/t 2 klip samt 1 betinget frakendelse
Slagelse Skælskør Landevej Mandag klokken 13.02 – 19.10 1082 1 70 km/t 97 km/t 1 klip
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 15.34 – 16.53 357 6 50 km/t 66 km/t Ingen klip
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 06.50 – 11.02 1292 17 50 km/t 90 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 11.18 – 14.00 1099 1 60 km/t 73 km/t Ingen klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Onsdag klokken 9.52-16.00 4806 211 110 km/t 172 km/t Tre klip og to betingede frakendelser
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 14.57-19.00 849 16 50 km/t 70 km/t Et klip
Korsør Revvej Tirsdag klokken 13.46 – 15.00 48 0 50 km/t
Slagelse Byskovvej Mandag klokken 16.29 – 19.00 439 37 50 km/t 99 km/t 7 klip
Slagelse Skælskør Landevej Mandag klokken 12.57 – 14.00 131 2 70 km/t 83 km/t
Slagelse Nykøbing Landevej Fredag klokken 13.38 – 19.30 867 0 80 km/t
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 05.26 – 07.00 145 0 60 km/t
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 07.14 – 12.00 1535 36 50 km/t 73 km/t 1 klip