Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/06/07 til 2021/06/15.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister

Fredag klokken 20.50 standsede politiet en bilist, der kom kørende på Storebælts Erhvervspark i Korsør i en uindregistreret bil. Det var en 20-årig mand fra Malling, der ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet. Politibetjentene fandt 3,5 gram hash, den 20-årige havde i sin lomme, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Hændelser

Korsør: Færdselsuheld med kokain på lommen
Natten til søndag holdt en politibil i krydset Tårnborgvej/Caspar Brands Plads i Korsør, da en bil kom kørende med høj hastighed gennem krydset. Politibetjentene besluttede sig for at se nærmere på den travle bilist, men inden de nåede at standse ham, havde han torpederet et vejskilt. Han forsøgte at stikke af fra stedet til fods, men blev løbet op af betjentene. Det var en 22-årig mand fra Korsør, som blev anholdt og sigtet for narkokørsel, og da han havde syv som poser med i alt 5,58 gram kokain på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 22-årige havde også et større kontant beløb på sig, som blev beslaglagt.

Slagelse: Indbrudstyv taget på fersk gerning
En 38-årig mand blev taget på fersk gerning lørdag klokken 00.55 på en institution på Stenagervej i Slagelse. Manden indrømmede, at han var brudt ind, men nægtede at han havde planer om at stjæle noget. Dog havde han handsker på og havde en lommelygte med, og han blev derfor anholdt, sigtet for indbrud.

Korsør: Fik bilen beslaglagt
Fredag klokken 20.50 standsede politiet en bilist, der kom kørende på Storebælts Erhvervspark i Korsør i en uindregistreret bil. Det var en 20-årig mand fra Malling, der ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet. Politibetjentene fandt 3,5 gram hash, den 20-årige havde i sin lomme, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Korsør: Løb skrigende – og nøgen – rundt på legeplads blandt børn
En 30-årig mand fra Korsør, som virkede psykisk ude af balance, løb rundt på en legeplads på Skovlunde i Korsør. Da politipatruljen ankom, lod manden sig indlægge på Slagelse Sygehus.

Korsør: Brand i skur
En 45-årig mand fra Korsør blev søndag aften sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Han havde kort forinden ordnet ukrudt med en ukrudtsbrænder ved et hus på Lærkevej i Korsør, og brænderen antændte noget tørt ukrudt, så ilden bredte sig til et skur. Der var noget røg på stedet, men brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol, uden at nogen kom noget til.

Slagelse: Stjal paller
To mænd er sigtet for tyveri, efter de søndag aften klokken 23.07 blev anholdt uden for et varehus på Japanvej i Slagelse. Her havde de læsset 90 europapaller og 76 pallerammer op på ladet af en varebil. Denne ene, en 33-årig mand fra Hvidovre, gemte sig bag en container, da politiet ankom. Den anden, en 30-årig mand fra Gentofte, forklarede, at de mente, pallerne var affald. De blev sigtet for tyveri og fik lov at læsse det hele af igen.

 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Torvegade Lejlighed Tirsdag kl. 12 Kreditkort
Korsør Linde Alle Lejlighed Lørdag kl. 17.07 Smykker og kontanter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse   12.40-13.20 Kørte narkokørsel – og uden sikkerhedssele
Skælskør Sorø landevej 20.20-20.30 Intet
Slagelse Fredag klokken 19.45-20.47 Tre blev sigtet for at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en til en betinget frakendelse, og en 17-årig blev sigtet for at køre bil uden ledsager
Slagelse Flere steder Lørdag kl. 11.30 – 14 En blev sigtet for at køre p en uindregistreret knallert og for manglende forsikring, en blev sigtet for at have monteret blåt lys i lygterne og for nedslidte bagdæk.
Slagelse Vestmotorvejen Lørdag kl. 11 – 17 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte og en kørte frem for fuldt stop.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Skovvej Lørdag klokken 11.53-13.30 351 6 50 km/t 69 km/t Et klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 7.30-11.15 5510 271 90 km/t 134 km/t Otte klip
Korsør Tårnborgvej Klokken 06.46-07.46 156 5 50 km/t 61 km/t 0
Slagelse Vestmotorvejen Mandag kl. 13.09 – 19.20 5726 558 80 km/t 136 km/t 65 klip og en betinget frakendelse

 

Foto: ABW