Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2022/04/13 til 2022/04/26.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
Mandag klokken 9.10 standsede politiet en bilist til en rutinekontrol på Slagelse Landevej ved Boeslunde. Føreren havde ikke sit kørekort med, men oplyste sin identitet til at være en 26-årig mand fra København. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og han blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Da han ankom til sygehuset i Slagelse for at få taget en blodprøve, viste det sig, at hans id-oplysninger ikke stemte med de faktiske forhold, men at han havde skudt skylden på en anden. Det kom frem, at den anholdte var en 28-årig mand fra Korsør, som ikke havde noget kørekort. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da der blev fundet en rygsæk med 22,4 gram amfetamin i bilen, blev han også sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den 28-årige blev sigtet for falsk anklage, og på politistationen garnerede han betjentene med en stribe ukvemsord og blev herefter også sigtet for fornærmelig tiltale. Den anholdte blev løsladt senere mandag.

Politiet blev i fredags klokken 12.34 kaldt ud til en adresse på Møllevangen i Korsør, hvor en mand havde været noget uheldig med en ukrudtsbrænder. Flammerne fra brænderen havde nemlig fået fat i et buskads. Ilden bredte sig videre til et skur, som blev kraftigt brandskadet. Heldigvis kom ingen til skade, men manden med ukrudtsbrænderen blev sigtet efter brandlovgivningen.

Fredag eftermiddag klokken 14.52 måtte politiet køre ud til en adresse på Klostergade i Slagelse, hvor der var blevet hørt råb, skrig og tumult-agtige lyde. Da betjentene kom til stedet, traf de en 51-årig mand med ukendt adresse. Det viste sig, at den 51-årige havde et forbud mod at rejse ind i landet, så derfor blev han anholdt og sigtet efter udlændingeloven.

Torsdag klokken 12.45 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været en butikstyv i en dagligvarebutik på Skovvejen i Slagelse. Medarbejderne havde set, at han proppede en pakke med 15 vand i sin rygsæk, inden han forlod butikken uden at betale for dem. Da en medarbejder konfronterede tyven i indgangspartiet, skubbede han til medarbejderen og stak af. Medarbejderen kom ikke noget til, men på den baggrund efterforskes sagen som et røveri.

Hændelser

Boeslunde: Påvirket bilist skød skylden på en anden
Mandag klokken 9.10 standsede politiet en bilist til en rutinekontrol på Slagelse Landevej ved Boeslunde. Føreren havde ikke sit kørekort med, men oplyste sin identitet til at være en 26-årig mand fra København. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og han blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Da han ankom til sygehuset i Slagelse for at få taget en blodprøve, viste det sig, at hans id-oplysninger ikke stemte med de faktiske forhold, men at han havde skudt skylden på en anden. Det kom frem, at den anholdte var en 28-årig mand fra Korsør, som ikke havde noget kørekort. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da der blev fundet en rygsæk med 22,4 gram amfetamin i bilen, blev han også sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den 28-årige blev sigtet for falsk anklage, og på politistationen garnerede han betjentene med en stribe ukvemsord og blev herefter også sigtet for fornærmelig tiltale. Den anholdte blev løsladt senere mandag.

Glumsø: Smadrede bilrude
Et vidne så mandag aften, at en mand gik omkring på p-pladsen ved stationen i Glumsø, og at han slog på de parkerede biler og havde smadret en rude i en bil. En politipatrulje rykkede ud til stedet, og her fandt betjentene på baggrund af forklaringerne fra vidnet frem til en mand, der sad og sov i en bil, hvor den ene siderude var knust. Det var en 27-årig mand fra Holbæk, som blev sigtet for hærværk og bortvist fra stedet. Han har ikke givet nogen forklaring på sin adfærd.

Korsør: Ukrudtsbrænder skyld i brand
Politiet blev i fredags klokken 12.34 kaldt ud til en adresse på Møllevangen i Korsør, hvor en mand havde været noget uheldig med en ukrudtsbrænder. Flammerne fra brænderen havde nemlig fået fat i et buskads. Ilden bredte sig videre til et skur, som blev kraftigt brandskadet. Heldigvis kom ingen til skade, men manden med ukrudtsbrænderen blev sigtet efter brandlovgivningen.

Slagelse: Havde indrejseforbud
Fredag eftermiddag klokken 14.52 måtte politiet køre ud til en adresse på Klostergade i Slagelse, hvor der var blevet hørt råb, skrig og tumult-agtige lyde. Da betjentene kom til stedet, traf de en 51-årig mand med ukendt adresse. Det viste sig, at den 51-årige havde et forbud mod at rejse ind i landet, så derfor blev han anholdt og sigtet efter udlændingeloven.

Slagelse: Rullede joint
Da et par betjente på patrulje klokken 0.20 natten til lørdag bankede på ruden til en bil, der holdt på Japanvej i Slagelse, fortalte en 21-årig mand fra byen, at han netop var i færd med at rulle en joint. På passagersædet lå der yderligere en mindre klump hash. Derfor blev han udstyret med en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.

Dalmose: Foredrag om indbrudsforebyggelse
Man kan bestille et foredrag af politiet om, hvad man kan gøre for at forebygge indbrud og bedrageri/svindel på nettet. Det havde 20 borgere gjort i går klokken 13.00 på aktivitetscentret på Atkærvænget. Borgerne stillede gode, opklarende spørgsmål til betjentene og gik hjem med tips og tricks til hvad man som borger kan gøre for at beskytte sig selv. Se hvordan du kan bestille foredrag på Politi.dk

Slagelse: Røvede flaskevand
Torsdag klokken 12.45 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været en butikstyv i en dagligvarebutik på Skovvejen i Slagelse. Medarbejderne havde set, at han proppede en pakke med 15 vand i sin rygsæk, inden han forlod butikken uden at betale for dem. Da en medarbejder konfronterede tyven i indgangspartiet, skubbede han til medarbejderen og stak af. Medarbejderen kom ikke noget til, men på den baggrund efterforskes sagen som et røveri. Røveren beskrives som: Mand, dansk af udseende, 30-35 år og 165-170 cm høj. Han er spinkel af bygning, har rødt hår og rødt skæg og havde en grå/hvid-ternet hue, sort jakke, grå bukser, og sorte sko med hvid sål på. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

Slagelse: 32-årig med indrejseforbud
Fredag klokken 8.10 standsede politiet en bil på Sorøvej ved Slagelse. Føreren var en 45-årig udenlandsk mand, som viste sig at være påvirket af stoffer. Han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Der var også en 32-årig udenlandsk mand med i bilen, og han havde et forbud mod at rejse ind i Danmark, som han havde fået i februar 2022. Derfor blev den 32-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den 32-årige blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt 20 dages fængsel. 

Korsør: Tre anholdt efter overfald på 16-årig
Gode vidneforklaringer førte tirsdag til, at politiet kunne anholde og sigte tre mænd for kvalificeret vold -1½ time efter at anmeldelsen var indløbet til politiet. Det var en 16-årig dreng, der blev overfaldet i sit eget hjem i Korsør, hvor tre mænd kom ind, overfaldt den 16-årige og gav ham adskillige slag og spark. Vidner kunne imidlertid give politiet oplysninger om den bil, de tre mænd var ankommet i, og på den måde fandt politiet frem til tre mænd i alderen 33-45, som alle tre blev anholdt på en adresse i Korsør klokken 17.05. De blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tirsdag aften. Den 16-årige blev undersøgt for sine knubs på sygehuset, men hvorfor han blev overfaldet er endnu ikke afklaret.

Slagelse: Butikstyv stjal mad og drikke
Politiet fik tirsdag klokken 18.54 en anmeldelse fra Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en butikstyv, der havde stjålet forskellige mad- og drikkevarer fra et supermarked. Det var en 40-årig svensk mand, som havde spiritus, chips og en pakke carpaccio på sig, som han ikke havde betalt for. Den 40-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri, og efter en afhøring på politistationen i Slagelse blev han løsladt igen klokken 21.36.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 23.30 Ikke umiddelbart stjålet noget  
Slagelse Ingemannsvej Søndag klokken 23.00 – mandag klokken 3.00 En MacBook Pro  
Slagelse Ridehusvej Torsdag klokken 18.00 – fredag klokken 14.30 MacBook Air, kontanter og tre lamper  
Slagelse Thorvaldsens Have Søndag klokken 2.45 En pung med personlige papirer  

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Flere steder Kl. 12 – 13.30 En havde ikke spændt sikkerhedsselen, en manglede en nummerplade og en fik et klip i kørekortet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte.
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 7.42-8.12 Ingen sager
Korsør Tjærebyvej Lørdag klokken 20.00-20.40 En blev sigtet for narkokørsel og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Slagelse Torsdag klokken 1.30-2.05 En blev sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden
Slagelse Holbækvej Tirsdag klokken 13.10-14.20 Ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Slagelsevej Kl. 13.43 – 19.25 771 95 50 km/t 84 km/t 9 klip og en betinget frakendelse
Korsør Broholmvej Fredag klokken 9.16-13.00 159 12 40 km/t 62 km/t Tre klip
Slagelse Hjorthøjvej Fredag klokken 6.42-8.45 43 1 50 km/t 70 km/t Et klip
Korsør Vestmotorvejen Torsdag klokken 5.29-10.28 5087 222 110 km/t 150 km/t Et klip
Korsør Skovvej ved Hvedevej Tirsdag klokken 12.57-14.20 294 5 50 km/t 60 km/t
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 7.22-9.40 475
Skælskør Stignæs Landevej ved Magleby Tirsdag klokken 10.18-12.00 63 5 70 km/t 103 km/t Et klip
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 14.47-16.20 568 2 60 km/t 76 km/t
Korsør Vestmotorvejen Onsdag klokken 7.01-11.20 4770 186 90 km/t 141 km/t Seks klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Mandag klokken 15.23-19.15 3678 104 110 km/t 150 km/t Et klip
Slagelse Kongsmarkvej Mandag klokken 13.38-14.45 79 6 40 km/t 56 km/t Et klip
Slagelse Sdr. Ringgade Onsdag klokken 12.04-13.05 74 1 60 km/t 74 km/t
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 7.21-9.27 314 50 50 km/t 59 km/t
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Tirsdag klokken 10.34-16.20 7338 98 110 km/t 148 km/t

 

Foto: ABW