Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2016-02-16 til 2016-02-24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

SPRITBILISTER

En politipatrulje bemærkede søndag klokken 3.55 en bil ved Stop 39 på Trafikcenter Alle i Slagelse, og betjentene besluttede at tjekke føreren. Det var en 20-årig mand fra Aarhus, og han virkede påvirket af stoffer. Den 20-årige havde ikke noget kørekort, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret.

Torsdag klokken 14.33 fik politiet en anmeldelse fra betalingsanlægget ved Storebælt om, at en bil var kørt gennem anlægget uden at betale broafgiften. Bilen, en Toyota Picnic kørte af Vestmotorvejen ved Slagelse og blev standset ved Stop 39 i Slagelse. Føreren var en 21-årig mand fra København, som ikke havde noget kørekort. Den 21-årige blev derfor anholdt klokken 14.53 og sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at have “tilsneget sig adgang uden at betale”. Efter afhøring på politistationen i Slagelse blev den 21-årige løsladt igen.

Torsdag klokken 3.06 standsede politiet en 22-årig mand fra Bisserup, som kom kørende på Gryderupvej uden for Boeslunde. Den 22-årige virkede påvirket af stoffer og indrømmede da også, at han havde røget hash nogle timer forinden. Han havde ikke noget kørekort, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret.

En 22-årig mand blev onsdag formiddag sigtet for salg af stoffer. Det skete, efter at betjente fra politiets specialpatrulje havde fået et tip om, at der var ulovlig stoffer på en ejendom lidt uden for Korsør. Politiet fandt tre gram amfetamin, fem joints, 11 klumper hash på i alt 8,7 gram og en peberspray. Den 22-årige blev sigtet efter bestemmelserne i lov om euforiserende stoffer.

Mandag klokken 11.56 standsede politiet en 73-årig mand fra Skælskør, der kom kørende ad Parkvej i Skælskør. Den 73-årige viste sig at være frakendt førerretten, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden.

Politiet standsede mandag klokken 13.35 en 20-årig mand fra Skælskør på Næstvedvej i Slagelse. Den 20-årige virkede påvirket af stoffer, og han havde ikke noget kørekort. Ved en visitation fandt betjentene en klump hash på 1,5 gram i hans lommer. Derfor blev den 20-årige anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Mandag klokken 19.56 standsede politiet en 22-årig mand fra Slagelse, der kom kørende i en Audi på Lovsøvej i Skælskør. Det viste sig, at Audien var stjålet søndag fra en adresse i Vemmelev, og den 22-årige virkede i øvrigt påvirket af stoffer. til gengæld havde han ikke noget kørekort. Da betjentene undersøgte ham nærmere, fandt de seks gram hash, og den 22-årige blev derfor anholdt og sigtet for tyveri af bilen, for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

HÆNDELSER

SLAGELSE: Uden kørekort og med stjålne nummerplader
Natten til i dag klokken 1.30 blev en 17-årig ung mand fra Søborg standset af politiet på Stop 39 på Trafikcenter Allé i Slagelse. Det viste sig, at føreren et sted på Fyn havde forsøgt at tanke benzin på sin bil, der havde påmonteret stjålne nummerplader, men han var blevet opdaget i sit forehavende. Imidlertid var han fortsat mod Sjælland, hvor han altså blev standset ved Slagelse. Da han af gode grunde ikke havde noget kørekort blev han sigtet efter færdselsloven og for tyveri af nummerplader.

SLAGELSE: Stjal 11 flasker Smirnoff
Politiet fik søndag klokken 20.05 en anmelde fra Bilka på Idagårdsvej i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en butikstyv, der var blevet afsløret i at stjæle ikke færre end 11 flasker Smirnoff og en badedragt. Det var en 24-årig mand med bopæl i Sverige, og han blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved og blev løsladt igen mandag formiddag.

DALMOSE: Spritbilist kørte ind i parkeret bil
Politiet fik onsdag klokken 22.06 en anmeldelse om, at en kvindelig bilist var kørt ind i en parkeret bil på Stationsvej i Dalmose. Begge airbags i kvindens bil var udløst, men hun var ikke kommet noget til. Der var tale om en 37-årig kvinde fra Slagelse, og en alkometertest afslørede, at hun havde en promille, der var temmelig meget højere end det tilladte. Den 37-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev hendes kørekort inddraget på stedet.

KORSØR: Sigtet for salg af stoffer
En 22-årig mand blev onsdag formiddag sigtet for salg af stoffer. Det skete, efter at betjente fra politiets specialpatrulje havde fået et tip om, at der var ulovlig stoffer på en ejendom lidt uden for Korsør. Politiet fandt tre gram amfetamin, fem joints, 11 klumper hash på i alt 8,7 gram og en peberspray. Den 22-årige blev sigtet efter bestemmelserne i lov om euforiserende stoffer.En 26-årig mand, der også var på stedet, havde 0,9 gram amfetamin og 2,1 gram hash og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Anne-Marievej Hus Mandag klokken 19 – tirsdag klokken 15.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Anne-Marievej Hus Tirsdag klokken 7.30-16.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Kenyavej Hus Tirsdag klokken 11.39 iPad
Slagelse Somaliavej Hus Tirsdag klokken 7.45-16 To iPads og en bærbar pc, mønter og smykker
Dalmose Fresiavænget Hus Fredag klokken 13 – mandag klokken 16 Ikke umiddelbart stjålet noget
Dalmose Rosenvænget Hus Fredag klokken 14 – mandag klokken 9.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Tårnborgvej Hus Fredag klokken 10-14.30 55″ tv og et musikanlæg af ukendt mærke
Skælskør Dyrehavevej Hus Lørdag klokken 18.15-21.25 Smykker
Skælskør Tjørnevej Hus Lørdag klokken 14.30-22.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Skælskør Rødkælkevej Hus Lørdag klokken 11-22.40 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Fladholtevej, Fladholte Hus Lørdag klokken 12-19.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Fladholtevej, Fladholte Hus Torsdag klokken 7 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Tunøvej Hus Søndag klokken 1.14 To telefoner af mærket Nokia og Samsung
Slagelse Sørbylillevej, Sørbylille Hus Lørdag klokken 16 – søndag klokken 10.10 Bærbar pc af mærket Acer, Casio herreur og parfume
Slagelse Trekanten Lejlighed Fredag klokken 20 – lørdag klokken 4.25 MacBook Air og iPad air
Slagelse Jonsgården Hus Torsdag klokken 18-21 Fire Georg Jensen lysestager, to Georg Jensen vaser, to Lyngby vaser, smykker og fire jakker
Slagelse Glarmestervej Hus Onsdag klokken 18.30-21 Smykker og armbåndsure
Skælskør Carl Medingsvej Lejlighed Fredag klokken 14.30 – mandag klokken 18.25 48″ Sony tv
Slagelse Felixvej, Slots Bjergby Hus Søndag klokken 14 – mandag klokken 19.05 En fladskærm, Playstation3, MacBook, tøj og sølvtøj

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Kierulffsvej Fredag klokken 8.35-9.10 16 køretøjer standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Slagelse Lørdag klokken 3.25-4 Spritkontrol: 20 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Skovvej Fredag klokken 10.58-16.30 ATK 910 106 50 km/t 83 km/t Bestilt færdselskontrol: 14 klip
Slagelse Byskovvej Klokken 5.58-11.25 ATK 598 91 50 km/t 80 km/t 11 klip