Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2016-04-13 til 2016-04-20.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk
SPRITBILISTER
Tirsdag klokken 16.12 standsede politiet en 40-årig mand fra Korsør, der slingrede af sted på Vestmotorvejen ved Slagelse. En alkometertest viste, at den 40-årige havde en promille, der var en del højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En nabo opdagede tirsdag eftermiddag, at der var ild i et sommerhus på Falkevej i Kr. Stillinge ved Slagelse og tilkaldte derfor brandvæsen og politi. Brandvæsenet fik slukket branden, inden den fik fat i hele sommerhuset, hvor der ikke var nogen hjemme. Det skønnes, at ilden er opstået i en elektrisk kedel.

Politiet fik i går klokken 12.30 en anmeldelse om, at en Volvo var blevet stjålet fra en adresse i Skælskør. Bilen blev efterlyst og knap to timer senere spottede politiet den stjålne bil i området omkring Boeslunde. Politiet kørte efter bilen, som dog havde en så høj fart, at politiet af sikkerhedsgrunde måtte lade den slippe væk. Men en time efter fik politiet igen øje på den efterlyste Volvo – denne gang i Skælskør. På Strandgade endte den knap 10 minutter lange eftersættelse, hvor betjentene blev nødt til at påkøre Volvoen for at få føreren til at standse. Det drejer sig om en 17-årig dreng fra byen, der blev anholdt og sigtet for biltyveri og for overtrædelse af færdselsloven.

Politiet fik onsdag klokken 7.36 en anmeldelse om, at en husejer fra Halsebyvej i Svenstrup uden for Korsør havde overrasket tre drenge i sin have. Drengene hævdede, at de ledte efter en kat, men de blev sendt væk fra stedet. Kort efter anmeldte endnu en borger, at de samme drenge luskede omkring i kvarteret og viste påfaldende interesse for husene. Politiet fandt frem til drengene klokken 8.35. De blev ikke sigtet for noget, men da deres identitet ikke kunne fastslås på stedet, blev de taget med til politistationen i Slagelse. Her viste det sig, at der var tale om en 13-årig og en 15-årig dreng, der var rømmet fra en døgninstitution i Farsø og en 13-årig dreng, der var stukket af fra en institution i Stubbekøbing. De blev afhentet om eftermiddagen af personale fra de pågældende institutioner.

Tirsdag klokken 12.40 standsede politiet en 49-årig mand fra Korsør på Guldborgvej ved Sakskøbing. En alkometertest viste, at den 49-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 40-årig mand fra Odense blev onsdag klokken 0.40 standset på Vestmotorvejen ved afkørsel 42 ved Korsør. En narkometertest gav udslag for kokain og amfetamin, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

HÆNDELSER

KORSØR: Fire unge mænd sigtet for biltyveri
I nat lidt efter midnat var en politipatrulje kørt ud for at lede efter en mulig spiritusbilist, som en borger set køre ved Korsør. Imidlertid kunne betjenten ikke få øje på bilen, så de kørte rundt i området for at lede efter den. Ved en benzintank på Storebæltsvej lagde de mærke til en sort Golf VW, hvor der sad fire unge mænd. Betjentene tjekkede nummerpladerne og det viste sig, at den var stjålet fra en adresse i Maribo i sidste uge. De fire unge mænd på 16, 18, 21 og 21 år fra hhv. Korsør, Næstved, Helsingør og Bjur i Sverige blev anholdt og sigtet for biltyveri. Politiet fandt desuden flere ting i bilen, som kunne tyde på, at de stammede fra indbrud. Det er politiet lige nu ved at undersøge nærmere.Med venlig hilsen

SLAGELSE: Brand i sommerhus i Kr. Stillinge
En nabo opdagede tirsdag eftermiddag, at der var ild i et sommerhus på Falkevej i Kr. Stillinge ved Slagelse og tilkaldte derfor brandvæsen og politi. Brandvæsenet fik slukket branden, inden den fik fat i hele sommerhuset, hvor der ikke var nogen hjemme. Det skønnes, at ilden er opstået i en elektrisk kedel.

SLAGELSE: 33-årig standset på knallert uden styrthjelm – på motorvejen
Tirsdag klokken 18.14 fik politiet en anmeldelse fra en medtrafikant om, at der kørte en knallert i nødsporet på Vestmotorvejen mod Slagelse. En politipatrulje fik hurtigt kontakt til knallertkøreren – der trillede af sted uden styrthjelm. Det var en 33-årig mand fra Vallensbæk Strand, og han blev eskorteret af motorvejen og vejledt om, at han måtte finde en alternativ rute hjem. Den 33-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om kørsel på motorvejen – og for at have kørt uden styrthjelm.

SKÆLSKØR: Politiet fik stoppet biltyv
Politiet fik i går klokken 12.30 en anmeldelse om, at en Volvo var blevet stjålet fra en adresse i Skælskør. Bilen blev efterlyst og knap to timer senere spottede politiet den stjålne bil i området omkring Boeslunde. Politiet kørte efter bilen, som dog havde en så høj fart, at politiet af sikkerhedsgrunde måtte lade den slippe væk. Men en time efter fik politiet igen øje på den efterlyste Volvo – denne gang i Skælskør. På Strandgade endte den knap 10 minutter lange eftersættelse, hvor betjentene blev nødt til at påkøre Volvoen for at få føreren til at standse. Det drejer sig om en 17-årig dreng fra byen, der blev anholdt og sigtet for biltyveri og for overtrædelse af færdselsloven.

SKÆLSKØR: På tur med over 100 gram hash
I går klokken 15.20 traf politiet en mand på Jernbanevej i Skælskør, som vakte betjentenes opmærksomhed. Derfor valgte de at undersøge manden nærmere. Det viste sig, at han havde over 100 gram hash på sig, og derfor blev han anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Manden er 29 år og fra byen.

KORSØR: Højresvingsulykke – kvindelig cyklist kvæstet
På Havnegade i Korsør skete der fredag klokken 9.52 et færdselsuheld, hvor en stor kranvogn i en højresvingsulykke rammer en 43-årig kvindelig cyklist. Hun blev trukket en 10-15 meter under kranvognen før den standsede. Kvinden, der er uden for livsfare, blev kørt til Slagelse Sygehus, hvor hun blev behandlet for sine skader. Politiet skal nu undersøge omstændighederne bag ulykken nærmere.

SLAGELSE: Område afspærret efter fund af mistænkelig taske
Et område omkring Aldi på Ndr. Ringgade i Slagelse blev lørdag kort efter klokken 12 afspærret, efter at der var fundet en mistænkelig taske, som stod på en container. Der stak nogle ledninger ud af tasken, og derfor blev forsvarets eksperter tilkaldt. Butikken blev af hensyn til sikkerheden lukket og beboerne i området blev bedt om at holde sig inden døre. Klokken 14.50 var det klarlagt, at tasken var uskadelig, og alle sikkerhedsforanstaltninger blev ophævet igen.

SLAGELSE: Audi udbrændt på Kierulffsvej
En Audi A3 udbrændte natten til søndag på en p-plads på Kierulffsvej i Slagelse. Politi og brandvæsen blev tilkaldt klokken 3.57, og der kom hurtigt kontrol over branden, og der var ikke andre biler i nærheden, som kunne blive beskadiget. Ejeren har oplyst, at det er flere dage siden, bilen har været ude at køre, så branden er formentlig påsat.Med venlig hilsen

KORSØR: Luskede omkring i villakvarter
Politiet fik onsdag klokken 7.36 en anmeldelse om, at en husejer fra Halsebyvej i Svenstrup uden for Korsør havde overrasket tre drenge i sin have. Drengene hævdede, at de ledte efter en kat, men de blev sendt væk fra stedet. Kort efter anmeldte endnu en borger, at de samme drenge luskede omkring i kvarteret og viste påfaldende interesse for husene. Politiet fandt frem til drengene klokken 8.35. De blev ikke sigtet for noget, men da deres identitet ikke kunne fastslås på stedet, blev de taget med til politistationen i Slagelse. Her viste det sig, at der var tale om en 13-årig og en 15-årig dreng, der var rømmet fra en døgninstitution i Farsø og en 13-årig dreng, der var stukket af fra en institution i Stubbekøbing. De blev afhentet om eftermiddagen af personale fra de pågældende institutioner.

SKÆLSKØR: 73-årig kørte uden kørekort – fik bilen beslaglagt
Politiet standsede onsdag klokken 16.12 en 73-årig mand fra Skælskør på p-pladsen ved Aldi på Bakkenborgvej i Skælskør. Den 73-årige var frakendt kørekortet, og da han flere gange tidligere var standset og sigtet for samme forseelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.

KORSØR: Kørte gennem betalingsanlægget ved Storebælt uden at betale
Tirsdag klokken 16 fik politiet en anmeldelse om, at to biler var kørt gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen uden at betale, og kort efter kom endnu en anmeldelse fra en trafikant om, at der holdt to udenlandske biler på Slagelse Landevej, som passede på signalementet fra broen. Politiet standsede den ene på Omfartsvejen, mens den anden forsvandt. Det var en tysk indregistreret bil med to mænd og en kvinde fra Rumænien, og de blev anholdt klokken 17.30 og taget med til politistationen i Slagelse. Føreren af bilen, en 45-årig mand, blev sigtet for at have kørt over broen uden at betale, og efter at han havde fået et bødeforelæg, blev de alle tre løsladt igen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Rugvej Hus Tirsdag klokken 4.15-19.30 Tv af ukendt mærke, to iPads og kontanter
Slagelse Bjergbygade Hus Fredag klokken 17 – lørdag klokken 14 Kontanter
Slagelse Kierulffsvej Lejlighed Torsdag klokken 12 – fredag klokken 17 Guldsmykker, 40″ tv, iPhone6, iPhone4S, Nokia Lumia og iPhone 6S
Korsør Stottsvej Hus Mandag klokken 12 – tirsdag klokken 12 Køkkenelementer af mærket Svane med sorte låger og byggematerialer

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Kirkerupvej, Kirkerup Klokken 20.32-20.56 Bestilt færdselskontrol: ni biler kontrolleret: ingen sager
Slagelse Holbækvej Fredag klokken 8.55 – 9.55 Bestilt færdselskontrol: 150 køretøjer målt, tre fik et klip i kørekortet
Skælskør Torsdag kllokken 20.45-21.40 Knallertkontrol: Ingen sager
Slagelse Kierulffsvej Torsdag klokken 17.30-18.10 25 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager
Slagelse Kildegårdsvej Klokken 16.30-17.15 Bestilt færdselskontrol: En blev standset og sigtet for at køre for hurtigt, og en blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Slagelse Albert Ibsensvej Klokken 8-16 En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen og to for at bruge håndholdt mobiltelefon
Slagelse Løvegade Klokken 13-14 Ca. 200 køretøjer tjekket – en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved betalingsanlægget på Storebælt Klokken 3.36-8.14 ATK 1237 220 50 km/t 92 km/t 55 klip og seks betingede frakendelser
Slagelse Bjergbygade Torsdag klokken 5.55-12.30 ATK 1140 113 50 km/t 85 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Slagelse Vestmotorvejen Torsdag klokken 17.02-21.14 ATK 4800 238 130 km7t 199 km/t 24 betingede frakendelser. 57 af hastighedsoverskridelserne var i lastbil eller bus, som kun må køre 80 km/t
Slagelse Byskovvej Klokken 8-10.55 ATK 292 12 50 km/t 84 km/t Tre klip