Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2026/04/27 til 2026/05/05.
KORSØR: To mænd sigtet efter knivloven
Politiet blev i går klokken 17.30 kaldt ud til nogle uroligheder ved et supermarked på Motalavej i Korsør, hvor flere mænd tilsyneladende var i slagsmål og skabte tumult på stedet. Betjentene fik fat i en del af de mænd, der var på stedet, og det viste sig, at to af dem havde en kniv på sig. Derfor blev de begge sigtet efter knivloven. Det drejer sig om en 26-årig mand og en 33-årig mand – begge fra Korsør.
NÆSTVED OG SLAGELSE: Tre ældre kvinder udsat for bedrageri
I løbet af tirsdag eftermiddag fik politiet tre uafhængige anmeldelser fra ældre kvinder, der havde været udsat for bedrageri. To af dem er fra Næstved og en er fra Slagelse. I alle tre tilfælde var de blevet kontaktet af mænd, der gav indtryk af at være fra banken og skulle tjekke kvindernes betalingskort og værdier. Det lykkedes for de kriminelle at få udleveret kort og pinkoder fra det ene sted, og inden kortet nåede at blive spærret, havde bedragerne hævet kontanter. Det andet sted slap bedragerne afsted med kontanter, og det sidste sted stjal de et hævekort, som kvinden dog nåede at få spærret. Politiet efterforsker anmeldelserne som bedragerier.
SKÆLSKØR: Bilen blev beslaglagt
Natten til mandag standsede politiet en 27-årig mand fra Slagelse, der kom kørende på Næstvedvej i Skælskør. En alkometertest gav udslag med en værdi, der var et stykke over to, så der var tale om vanvidskørsel. Den 27-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og da han var frakendt kørekortet, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. På grund af promillens størrelse blev den til, han kørte i, beslaglagt på stedet, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort.
SKÆLSKØR: Varetægtsfængslet efter vold
En 30-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han blev anholdt tidligt lørdag morgen klokken 4.57, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at han havde truet en ung kvinde med en kniv på en adresse i Skælskør. Kvinden havde hørt noget larm fra gaden, og da hun ville tjekke det, stod der en ukendt mand udenfor, som svingede med kniv i retning af hende, og da hun lukkede døren i, slog han på ruden i entredøren flere gange. Kort efter fandt politiet frem til den 30-årige, som blev anholdt og sigtet for forsøg på kvalificeret vold og for overtrædelse af knivloven. Han blev varetægtsfængslet frem til den 20. maj.
SLAGELSE: Hev i parkerede biler og ville ikke sige hvem han var
Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at en beruset mand gik rundt og hev i flere dørhåndtag på parkerede biler på Rosengården i Slagelse. En patrulje var lige rundt om hjørnet, og kort efter havde de fået kontakt til manden. Han ville i første omgang dog ikke fortælle, hvem han var, og det skal man, når politiet spørger. Så derfor blev han sigtet efter restplejeloven. Det viste sig at være en 23-årig mand fra lokalområdet. Han blev desuden sigtet efter ordensbekendtgørelsen og bedt om at tage hjem i seng.
SLAGELSE: Kørte påvirket uden kørekort
I forbindelse med en almindelig patruljering blev en 31-årig mand i går klokken 22.15 standset, da han kom kørende i bil ad Sdr. Ringgade i Slagelse. Han virkede noget narkopåvirket, og derfor blev han anholdt og sigtet for narkokørsel. Desuden havde han ingen førerret, og da det var tredje gang, at han kørte bil uden gyldigt kørekort, blev hans bil beslaglagt.
SLAGELSE: Stjal en flaske vodka
En vagt i Vestsjællandscenteret havde i fredags opdaget, at en udenlandsk mand havde sneget sig igennem kasselinjen i et supermarked uden at betale for en flaske vodka. Vagten fik fat i manden, der reagerede noget aggressivt, men det lykkedes at tilbageholde ham, til politiet kom. Den udenlandske mand, der er 45 år, blev sigtet for butikstyveri. Og da han også var eftersøgt i nogle bødesager, blev han anholdt og taget med på stationen til en nærmere undersøgelse.
SLAGELSE: Tre poser hash
En af politiets forebyggende patruljer var i går aftes klokken 20.35 på patrulje på Marievangsvej i Slagelse. Her traf de en 30-årig mand, der ikke virkede til at have helt rent mel i posen. Det havde han heller ikke – til gengæld havde han tre poser med hash på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
| By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
|---|---|---|---|---|
| Korsør | Kjærsvej | Torsdag kl. 11.00 – 11.30 | Smykker | |
| Skælskør | Smidstrupvej | Mandag kl. 00.00 – 23.59 | Kontanter |
| By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
|---|---|---|---|---|
| Slagelse | Byskovvej | Kl. 22.10 – 22.30 | To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. | |
| Slagelse | Sdr. Ringgade | Kl. 22.15 | 31-årig mand | Narkokørsel |
| Slagelse | Valbyvej | Lørdag kl. 00.35 – 00.50 | To blev målt til at køre for hurtigt. | |
| Slagelse | Byskovvej | Lørdag kl. 03.15 – 03.30 | Alle kørte pænt. |
| By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Dalmose | Blomstervænget | Mandag klokken 13.29-14.30 | 22 | – | – | – | – |
| Korsør | Sylowsvej | Mandag klokken 17.38-19.15 | 42 | 1 | 50 km/t | 61 km/t | – |
| Slagelse | Bildsøvej | Mandag klokken 15.26-16.50 | 12 | 50 km/t | 76 km/t | To klip | |
| Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag klokken 7.14-13.15 | 6740 | 54 | 110 km/t | 136 km/t | – |
| Slagelse | Slots Bjergbyvej | Kl. 06.58 – 09.00 | 25 | 0 | 50 km/t | – | – |
| Korsør | Vestmotorvejen | Mandag klokken 10.29-16.20 | 5892 | 113 | 90 km/t | 124 km/t | Seks klip |
| Slagelse | Bildsøvej | Fredag kl. 07.30 – 09.00 | 149 | 7 | 50 | 67 | – |
| Slagelse | Skælskørvej | Fredag kl. 09.46 – 10.50 | 129 | 1 | 50 | 60 | – |
| Slagelse | Byskovvej | Fredag kl. 11.26 – 13.10 | 419 | 6 | 50 | 67 | – |
























