Sports Team Slagelse og Sydbank (Trelleborg Fonden) har kåret vinderen af “Årets talentmiljø” på STS’s generalforsamling: Slagelse B&I har haft en klar plan og strategi for udvikling og udmøntning af Elite- og talentstrategi med udgangspunkt i klubbens DNA.

SB&I er en vigtig krumtap i Slagelse Kommune og Slagelse Idræts Råd s vedtagne idrætspolitik omkring Slagelse Talent & Elite fortalte Jørn C. Nielsen. Bestyrelsen, elitetrænerne og specialtrænernes indsats blev også i 2020 honoreret af Dansk Boldspil-Union (DBU) med en fremgang på 2 pladser ift. 2019. og nu landede på en fornem 20. plads og dermed bevist at der er rød tråd ift. DBU’s træner og elite/talentstrategi.

Elite- og talentstrategi:

Klubben kan bryste sig af, at være i den eksklusive TOP-20 – og anerkendes nu ikke kun lokalt og regionalt for deres store arbejde. Slagelse B&I har som klub opnået at være en 2-stjernet klub med en placering i den eksklusive top-20. Endda højere placeret end nogle af Superliga klubberne.

Talentmiljø:

For at bibeholde og fortsætte udviklingen er det afgørende for Slagelse B&I at fortsat kunne tilbyde kvalificeret træning og udvikling i fra U9 op til U17- og 19. Slagelse B&I har ved årsskiftet oprykket 4 U19 spillere op til seniorrækken – og har i opstartstruppen 20/21 en procentsats på 78%, som er spillere af “egen avl”. Denne udvikling er for klubbens udvikling utrolig vigtig og man italesætter vigtigheden af både et godt samarbejde ift. de omkringliggende klubber og det er meget vigtigt, for den videre udvikling af talentstrategien. U17 og U19 har spillet i de landsdækkende divisionsrækker igen i år – og har opnået stor udvikling gennem kampene. U17 og U19 har endvidere formået at sende spillere til seniorrækkerne, som nu træner med 3. Divisionsholdet, hvilket fortæller om en talentfuld fødekæde siger formand Jørn C. Nielsen, Sports Team Slagelse.

På Sports Team Slagelse’s klubbesøg igennem årene har klubben’s ledelse både fremvist planer og opfølgningsrutiner, som vidner om et højt elite- og talentmiljø, der fra børnealderen og i høj grad benytter sig af aldersrelateret træning af klubbens mere end 60 trænere og hjælpetrænere og fuld fortjent modtog SB&I prisen på 25.000 kr. 

På fotoet: (Sports Team Slagelse) ses fra højre: filialdirektør Lars Fischer Rasmussen, talentchef Jonas Nielsen, SB&I formand Michael Birkedal og formand Jørn C. Nielsen, Sports Team Slagelse.