Fredag d. 31/3 afholdte Ungdomsskolen i Slagelse kommune igen i år, den traditionsrige og velbesøgte sæsonafslutning, hvor mange af Ungdomsskolen forskellige hold fra hele kommunen, viste, gennem optræden eller workshops, hvad de har lært i løbet af sæsonen.

Der var indslag fra Dramaholdet, Fritidsklubben på Byskovvej, Danseholdet fra Korsør, Ungdomsskolebandet fra Sørby, Musicalholdet fra Korsør, Dj-holdet fra Skælskør, Mountainbikeholdet, Guitarholdet, Spanskholdet, Kinesiskholdene fra Slagelse og Skælskør, Rollespils og magic-holdene fra Slagelse og Korsør, Madklubben, Franskholdet, Tegneholdet, Forfatterholdet, Yogaholdet, Filmnørdeholdet, Alle de intensive læringscamps, Engelskholdet og bage holdene.

Trods godt vejr, og X-Factor finale, kom der mange interesserede unge, venner og familiemedlemmer, og skabte en dejlig stemning.
Selvom den generelle sæson nu er slut, så har Ungdomsskolen stadig lærings camp, prøveforberedende hold, hold mod eksamensangst og alle de forskellige sommerferieaktiviteter, der snart bliver tilbudt.
Så der er en masse tilbud til de unge mennesker i Slagelse kommune. 

Foto: Jesper Andersen. Ungdomsskolens sæsonafslutning 2017. Rollespils workshop.
Foto: Jesper Andersen. Ungdomsskolens sæsonafslutning 2017. Publikum.
Bandet fra Sørby. Ungdomsskolens sæson-afslutning 2017. Foto: Jesper Andersen
Danseholdet fra Korsør. Foto: Jesper Andersen