Oplev en skoledag som for 100 år siden i en original skolestue med pulte.

Mød til tiden og prøv blækregning, skriv på tavle og smag fedtemadder. En skoledag for 100 år siden handler også om at være høflig over for de voksne og sidde stille. Mobiltelefonen er ikke opfundet endnu, så lad den bare blive i lommen. 

Forskolen i Flakkebjerg er blandt de ældste i Danmark, og står som den så ud fra forskolens tid 1904 – 1962. Her er skolestue med tavler, grifler og anskuelsesbilleder, og i resten af huset er Ingeborgs lærerindebolig med dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse.

Ingeborg underviste i 47 år på skolen og blev boende her i en årrække efter, skolen lukkede. Stedet blev indrettet til museum i 1981.

En skoledag som for 100 år siden er meget velegnet til en familieudflugt.

Tid: 14. februar kl. 10.30-12.30.

Sted: Flakkebjerg Skolemuseum, Gimlingevej 2, 4200 Slagelse.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren. Billetten inkluderer smagsprøver på fedtemadder.

Skolestue på Flakkebjerg Skolemuseum. Foto: Museum Vestsjælland