Efteråret er som sædvanlig præget af at kommunens idrætsforeninger mødes til dialogmøder rundt om i kommunen. Det er Slagelse idræts Råd der inviterer til møderne, der i år afholdes i Skælskør, Dalmose, Slagelse, Kirke Stillinge og Korsør.

På nuværende tidspunkt har 32 idrætsforeninger bestyrelser deltaget. Medlemsskaren i de deltagende foreninger udgør lidt over 10.000 medlemmer. Møderne indeholder information om nyheder lokalt og på landsplan indenfor idrættens verden og iøvrigt hvad der “fylder” i dagligdagen.

Punktet faciliteter fyldte meget på møderne fortæller Jørn C. Nielsen – formand fra Slagelse Idræts Råd pg det gælder såvel indendørs som udendørs. Emnerne omhandlede bla. Klublokaler, vedligeholdelse og ikke mindst lokaletilskudskontoen.

– Besparelsen fra 85% til nu 75% gør at nogle foreninger har det økonomisk meget svært. Vi vil gerne kvittere for at nedskrivningen stoppes men det er vigtigt at fremfører at vi i Slagelse kommune har 17% mindre i tilskud end de øvrige kommuner i Region Sjælland.

Udgifterne pr. Indbygger udgør for alle kommuner i Region sjælland i gennemsnit 82 kr imod Slagelses 68 kr og det ønsker Slagelse idræts Råd at få rullet tilbage til de 85%.

På fotoet ses et udsnit af deltagerne på mødet i Slagelse:
Slagelse inline klub, Slagelse Svømmeklub, Slagelse Gymnastikforening, Slagelse Wing tzun, Slagelse Bokseklub, Slagelse Vandpolo, Vægtløfterklubben AK Atlas, B73, Slagelse Atletik Delta, Slagelse B&I, Slagelse Hockey klub, Slagelse Motions klub og Slagelse Mountain bike.