Slagelses 1. og 2. hold har i denne weekend været i aktion ved VAT Open i Taastrup Svømmehal.

Siden deltagelsen ved Danish Open i starten af april har der været en kort stævnepause, som blev afløst af denne weekends stævne VAT Open. 13 svømmere fra Slagelse Svømmeklub stillede til start i Taastrup Svømmehal, hvor der bl.a. blev budt på masser af nye personlige rekord-tider samt 3 nye klubrekorder, finaler og flere medaljer.

Sofie Nielsen satte ny klubrekord i 200 ryg i tiden 2.24.8 samt i 100 ryg. Casper satte ny klubrekord i 400 fri i tiden 4.24.8.

Regitze, Sofie, Gustav og Matthias vandt sølv i holdkappen 4×50 fly.

Mange af svømmerne har prøvet nye taktikker af og derudover rykket deres grænser i løb, som de ikke er vant til at svømme. Cheftræner Kenneth Nielsen og 2. holds træner Mies Bøghs formål med dette har været at udfordre svømmerne, men samtidig også prøve nye ting af inden langbanesæsonens højdepunkt DM og danske årgangsmesterskaber i juni.

Foto: Slagelse Svømmeklub