Carsten Nøhr Andersen har haft Sorø/Slagelse Tømrer Entreprise i 5 år, og han har haft sit svendebrev i 10 år.

En undersøgelse af firmaet har medført en særdeles stor ros til ham.
Sorø/Slagelse Tømrer Entreprise har modtaget triple-A vurderingen fra Bisnode, som er en af Europas førende leverandører af digital forretningsinformation. Kun 2,5 % danske virksomheder har opnået disse 3 gange A, der er udtryk for højeste kreditværdighed.

“Jeg må sige det, som det er, jeg er pave stolt”, siger Carsten Nøhr Andersen, der har fem års erfaring som tømrermester.

Mange bruger mange timer på selv at være tovholder på et byggeprojekt, uden at de opnår den optimale løsning. Nogle gange bliver projektet dyrere end beregnet, ligesom der nemt kan opstå fejl og mangler. Sorø/Slagelse Tømrer Entreprise tager den byrdefulde byggestyring på skuldrene fra start til slut. Det eneste, du skal koncentrere dig om, er at vælge design og materialer i den indledende fase.

Små og store opgaver
Sorø/Slagelse Tømrer Entreprise varetager alle traditionelle tømreropgaver, tagarbejde, vinduer, køkkenopsætning, træterrasser, trægulve, trædrivhuse mv. Skal du bruge et unikt legehus eller legeredskaber til børnehaven eller din egen have, har Carsten kompetencen.

Når man som bygherre skal bygge til eller renovere den eksisterende bolig, er en tømrerentreprise den bedste løsning. Her får du som bygherre en totaloversigt og -pris på arbejdet. Sorø/Slagelse Tømrer Entreprise udfører mange opgaver, som altid starter med et møde, hvor alle ønsker og detaljer gennemgås. Derefter udfærdiger Carsten Nøhr Andersen et tilbud på opgaven ud fra det aftalte.

carsten-noehr-fejrer-aaa-vurdering